Besnærende skatteregler kvæler iværksætteri.


I et andet blogindlæg her på sitet har jeg beskrevet, hvordan du som erhvervsdrivende, kan komme til at hæfte for og betale (lidt upræcists, men for debattens skyld) den skat din konsulent burde have afregnet overfor SKAT. Det er den situation, at du antager en konsulent, der fakturerer dig, men hvor SKAT efterfølgende underkender, at vedkommende skal betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.Efter SKATS opfattelse skal vedkommende betragtes som lønmodtager, og du skal indeholde a-skat.

SKAT forlanger – se det andet blog indlæg for detaljer – at du skal bevise, at du ikke har udvist forsømmelighed med hensyn til kildeskattelovens regelsæt. Hvis du med andre ord (lidt forenklet) kunne sige dig selv, at konsulenten blot formelt var selvstændig, så kan du ikke anvende ham som konsulent. Så er du forpligtet til en ansættelse. Den formalitet, at konsulenten kan påvise et CVR nummer, medfører ikke, at du kan sige dig selv, at vedkommende er selvstændig.(Hvorfor mon? – fordi det offentlige ikke “gider” træffe afgørelsen for dig.)

Mit spørgsmål er derfor ganske klart:

Hvorfor er jeg pligtig at ansætte vedkommende? Hvorfor må han ikke være selvstændig, selvom jeg er eneste kunde (indtil videre)? Hvis vedkommende ønsker at være selvstændig, og ønsker den usikkerhed, der følger heraf, hvorfor skal der så være myndigheder, der fastlægger, at han ikke må træffe dette valg. Hvorfor skal jeg blandes ind i, om vedkommende betaler sin skat. Hvorfor skal jeg igennem hele den besværlige procedure, at ansætte vedkommende, når det er meget lettere blot at indgå en konsulentaftale?

Nogen vil argumentere for, at det jo ellers er undergravende for hele arbejdsmarkedet, at jeg dermed kan kræve, at min “ansatte” bliver konsulenter. At deres retsstilling derved forringes. Jeg kan kun sige aha. Er det nu derfor? Hvorfor ikke slippe folk løs. Hvis man vil beskytte den selvstændige, så lad ham forsøge at aftale et opsigelsesvarsel, der har en vis længde. Lad ham dog komme i gang i stedet.Folk skal have noget at lave. Hvorfor skal SKAT blande sig i, hvorvidt han er undergivet min instruktion eller ej. Hvorfor har det betydning.

Hvad er din mening?

Tror du på mere gang i den og mere vækst, såfremt flere fik lov til at “prøve den af” som selvstændige end besnærende skatteregler giver dem mulighed for i dag?

Få besked ved nye indlæg

RSS

Del artiklen

Share