En ejer af et selskab ønsker et holdingselskab eller moderselskab indskudt mellem vedkommende ejer og sit eksisterende selskab.
Selskabet kan ikke ”bare” sælges ind i nyt holdingselskab, ofte fordi denne transaktion udløser skat for eksisterende ejer/ejere.
Pointe ved holdingselskabet er som bekendt kort følgende:
1) Få opsparet overskud “i sikkerhed” ved skattefri udbytte til holdingselskabet, og
2) få skabt mulighed for skattefrit salg af selskabet senere via salg af datterselskabsanparter. (Et Holdingselskab kan sælge et datterselskab skattefrit.)
Det skal vurderes, om der skal gennemføres en såkaldt aktieombytning.
Aktieombytningen eller anpartsombytningen (ved anpartsselskaber), går ud på, at aktieejeren bytter de eksisterende aktier i selskabet med nye aktier i et nyt selskab. Det nye selskab udsteder altså nye aktier “i sig selv” og modtager de gamle aktier “som betaling”.
Det nye selskab er nu aktionær i mit tidligere selskab, og jeg er nu aktionær i det nye selskab. Der er altså skudt et selskab ind mellem mig og mit tidligere selskab. Dette selskab kaldes et moderselskab eller et holdingselskab.
Transaktionen er såkaldt skatterelevant. Det betyder at SKAT i udgangspunktet vil vurdere hvilken værdi mit gamle selskab havde, og er det steget i værdi siden selskabets stiftelse, jammen så har jeg lige udsløst skat af forskellen. (Startværdi kr. 80.000 ved stiftelsen, værdi på bytte tidspunktet: kr. 180.000, “profikken” eller forskellen er kr. 100.000, skatten er 43% dvs. kr. 43.000.)
Ved denne lille handling, hvor jeg køber et selskab hos os eller en anden, modtager jeg “næste år”, når SKAT opdager handlingen, en skatteregning i eksemplet på kr. 43.000. Træls.
Der er til alt held fortsat fornuftige regler i skatteretten, og en af disse regler fastlægger, at jeg kan gennemføre det beskrevne bytte uden at skulle betale de i eksemplet kr. 43.000. Reglerne finder vi i aktieavancebeskatningsloven, hvor der er adgang til – uden tilladelse fra SKAT – at gennemføre det beskrevne bytte uden videre. Det forudsætter blot, at vi oplyser SKAT om, at byttet har fundet sted, og at byttet foretages på en særlig måde.
Efter vi har drøftet mulighederne på et møde, tager vi fat i revisor for selskabet. Har du ikke en revisor, hjælper vi dig med at finde en. Du skal under alle omstændigheder lære en revisor at kende, for holdingselskabet kan ikke fritages for en revisor (medmindre det ejer mindre end 20% af et datterselskab, og det gør det jo ikke i det beskrevne eksempel). Revisor skal udforme forskellige beretninger omrking værdien af det eksisterende selskab etc. Disse dokumenter sikrer, at vi handler med de rigtige værdier. Herefter stiftes holdingselskabet på helt normal vis, bortset fra, at du selvfølgelig ikke skal finde en startkapital på kr. 80.000 eller lignenden. Selskabet etableres jo på grundlag af værdien af dine eksisterende aktier i det eksisterende selskab.
Ring gratis og drøåft dine muligheder.