Denne deling kan enten medføre, at det selskab, der deles forsvinder (ophører) eller, at det selskab, der deles fortsætter, og et nyt sideordnet selskab opstår. En spaltning kan anvendes til rigtig mange forskellige omstruktureringer, men her opstiller jeg et par eksempler, som vi bistår rigtig mange med at få gennemført. Eksemplerne nedenfor vedrører begge selskaber, der er ejet af 2 personer. Det siger sig selv, at eksempel 2 sagtens kan være relevant også hvor virksomheden er ejet af en enkelt person.
Eksempel 1: Jeg ejer halvdelen af et holdingselskab med en anden. Holdingselskabet spaltes ligeligt, og min partner og jeg ejer herefter hver sit holdingselskab:
Eksempel 2: Vores driftsselskab indeholder 2 afdelinger, en konsulentdel og en udviklingsafdeling. Selskabet spaltes, og de 2 afdelinger er nu placeret i hver sit nye selskab.:
En spaltning er en enkel metode til at ændre struktur i en eksisterende virksomhedsstruktur. Spaltningen har både selskabsretlige virkninger og skatteretlige konsekvenser, og overvejer du, at de skitserede ændringer kunne være relevant for jer – så ring til Jacob Tøjner.
Hvis jeg ejer holdingselskabet sammen med min partner, er vi afhængige af hinanden, fordi vi netop ejer holdingselskabet sammen. Vi etablerede måske holdingselskabet i fællesskab i sin tid, fordi vi måske ikke havde hele indskudskapitalen til 2 holdingselskaber hver for sig.
Ved at dele holdingselskabet op i hver sit holdingselskab, opnår vi jo den mest fleksible model mellem os. (Du kan her på bloggen læse mere om holdingselskaber ved at klikke her.)
Fordelene kan “koges ned til”, at man hver for sig nu træffer egne beslutninger omkring den formue, der ender i den enkeltes holdingselskab. Det er jo klart, at det er en fordel, at den “fælles virksomhedsøkonomi” man har via det fælles selskab, kan opdeles på den måde som det beskrives. Man kan efter delingen jo selv afgøre, hvordan man vil disponere over indholdet af ens eget holdingselskab. På samme måde står man langt bedre i forbindelse med at man måske går hver til sit, i og med det nu er de enkelte holdingselskaber, der køber den anden ud af det fælles selskab.
Hvis driftsselskabet indeholder 2 grene eller 2 afdelinger – en udviklingsafdeling og en konsulentafdelingen – kan det være, at det er en fordel (måske også i en krisetid) at opdele selskabet i flere selskaber. Det gennemføres ved en spaltning af driftsselskabet.
Det bærende element bag en spaltning af holdingselskabet er ofte hensynet til ejernes individuelle økonomiske forhold herunder som nævnt hensynet til den fleksibilitet ejerne vil opnå efter en spaltning af det fællesejede holdingselskab (herefter som ejer af hver sit holdingselskab), der ejer driftsselskabet.
Baggrunden for spaltning kan dog også være hensynet til virksomhedens drift, herunder fremtidige ønsker om investering, ekspansion m.v.
Denne vurdering, vurderingen af hvilket bærende hensyn, der er afgørende for en beslutning om spaltning, er afgørende for valget af den metode man anvender i forbindelse med spaltningen. Vurderingen er bærende for planlægningen og for de skattemæssige konsekvenser.
Man kan spalte et selskab enten
1) efter tilladelse fra SKAT eller
2) uden tilladelse fra SKAT.
Spalter man efter tilladelse fra SKAT, påføres man ikke en værnsregel i 3 år som beskrevet nedenfor.
Spalter med uden tilladelse påføres man derimod en værnsregel i 3 år.
I udgangspunktet ville enhver naturligvis derfor forsøge at opnå tilladelse til spaltning. Efter fast praksis opnår man imidlertid ikke tilladelse, såfremt ønsket om spaltning er båret af hensynet til kapitalejernes individuelle økonomiske forhold herunder hensynet til den beskrevne fleksibilitet kapitalejerne vil opnå efter en spaltning med hver sit holdingselskab, der ejer driftsselskabet. Når baggrunden for ønsket om spaltning ikke er hensynet til virksomhedens drift, herunder fremtidige ønsker om investering, ekspansion m.v., er det min vurdering, at der ikke er nogen begrundelse for at spilde tid med og anvende omkostninger på, at forsøge at opnå en tilladelse.
Derfor er en spaltning i henhold til en tilladelse ikke et realistisk scenarie. Det anbefales derfor at gennemføre en spaltning uden tilladelse.
Det bemærkes, at det ikke anbefales at forsøge en tilladelse under henvisning til for eksempel til lejligheden kreerede argumenter for et hensyn til virksomhedens drift. Baggrunden herfor er, at opnår man en tilladelse, og forfølger man herefter ikke de til lejligheden kreerede argumenter, kan spaltningen siden blive skattepligtig.
I det følgende arbejdes der kun med en spaltning af holdingselskabet uden tilladelse: Afgørende i denne forbindelse er at oplyse, at de i henhold til spaltningen opståede holdingselskaber ikke må afstå
kapitalandele i driftsselskabet i 3 år efter vedtagelsen af spaltningen.
Afstå betyder ikke kun sælge.
Afståelse kan således som eksempel også være en vedtægtsændring i driftsselskabet, hvorved for eksempel identiteten af de anparter det enkelte holdingselskab ejer i driftsselskabet ændrer sig. For eksempel: Forestiller man sig en vedtægtsændring i 3 års perioden, hvorefter f.eks. anpartshaver A eller anpartshaver B tildeles en ret til forlods udbytte fra driftsselskabet uanset årsagen, så vil identiteten af den anden parts holdingselskabs anparter i driftsselskabet have ændret sig i en sådan grad, at de kan anses for at være afstået.
I så fald bliver hele spaltningen for begge parters holdingselskaber skattepligtig. Med andre ord er det ganske væsentligt, at man ”husker”, at der gælder en 3 års regel, og at man ikke ”piller ved anparterne og vedtægterne” medmindre justeringen m.v. er vurderet først af rådgivere. Skifter man rådgiver er det således væsentligt at man orienterer sådanne herom i perioden.
Har man gennemført en forudgående anpartsombytning, og er man allerede i dag omfattet af en værnsregel i denne anledning, der måske først udløber om flere år, kan man alligevel normalt godt gennemføre en spaltning. En påtænkt spaltning er dog en afståelse, men enebegrundelsen for, at denne kan gennemføres alligevel (principielt i strid med den gældende 3 års regel) er, at sådan en strukturændring netop er undtaget fra begrænsningen.
En spaltning som beskrevet kræver følgende vurderinger og opgaver fordelt på en samarbejde mellem revisor og advokat:
Der er tale om en normalt relativ tung revisions- og advokatopgave, som fordrer et samarbejde mellem advokat og revisor. I min verden ligger omkostningerne i omdrejningspunktet 15.000 + moms. Omstændigheder kan medføre, at omkostningen bliver højere. Et naturligt overslag vil derfor være mellem 15 – 18.000 til advokat. Alle beløb vil være eksklusiv moms.