Vækst & Iværksætteri: Del dette i dit netværk, hvis du er enig – klik på “facebook” eller Linkedin. Du kan påvirke væksten


Vækst & Iværksætteri:

Hvorfor ikke reducere kapitalkravet til etablering af ApS fra nuværende 80.000 til et mindre beløb. Denne mulighed er uproblematisk udnyttet i flere lande i Europa.

Masser af iværksætteri hindres ved at opstille krav om indskud af 80.000 privatbeskattede kroner.. Vær med til at sætte gang i væksten ved at dele denne melding med dit netværk…

Det er bare min mening. Hvor mange af jer derude ville sættere mere gang i den, hvis I kunne starte ved indskud af 20.000 eller 10.000. Og ville dette mindre indskud ikke betyde, at I så var i gang..

Er det overhovedet muligt?

Ja, muligheden eksisterer: 2. selskabsdirektiv gælder ikke for anpartsselskaber.

Vi kan (endnu) her i landet, gøre, hvad vi vil, på dette område.

Hvad forhindrer så lovgiver i at gennemføre dette skridt?

Ingenting.

Hensynet til kreditorerne? Næ.

Kreditorerne har jo viden om selskabets kapitalberedskab, og kreditor kan helt uproblematisk rette for sig, hvilket han allerede gør i dag.

Kan vi gøre noget andet?

Ja, man kunne selvfølgelig også forfølge den tanke, at man lod et større delbeløb af de 80.000 henstå som ikke fuldt indbetalt kapital i selskabet.

Altså, at man forpligtede sig til 80.000, men kun indbetalte de 20.000. Så skyldte man selskabet resten.

Systemet har vi allerede i dag, hvor man kan etablere et aktieselskab ved kontantindskud af kun 125.000, men hvor jeg så skylder selskabet resten (op til 500.000).

Selskabet kan altså – om det overhovedet bliver nødvendigt – kalde resten af kapitalen på det tidspunkt, det er nødvendigt.

Indfør det dog for anpartsselskaber.

Lad mig binde mig for 80.000, men lad mig nøjes med indskud af 20.000 her og nu.

Om ikke det andet så i det mindste denne større frihed.

Hvorfor kan jeg opnå denne frihed i andre EU lande, men ikke i Danmark?

Hvorfor kan kreditorerne leve med det i andre EU lande, men ikke i Danmark?

Det skaber alt andet lige fantastisk fleksibilitet for deltagere i et selskab at få disse muligheder.

Og det skaber i disse trange tider meget mere smidig finansieringsmuligheder.

Del dette i dit netvæk, og påvirk momentum for øget vækst, større smidighed og mere fleksibilitet.

Jacob Tøjner

Få besked ved nye indlæg

RSS

Del artiklen

Share