**** OBS: REGERINGEN HAR NU FREMSAT LOVFORSLAG OM AFSKAFFELSE AF IVS - VI FORVENTER SIDSTE CHANCE FOR ETABLERING ER ULTIMO MARTS 2019 ****
Menu

Flere Holding IVS om 1 Datter ApS

Skynd jer, snart er det slut: Denne model er for flere deltagere i et selskabsprojekt. Få den rette koncernopbygning fra start. Læs og beskriv jeres tanker for specialistadvokat Jacob Tøjner

99% opnår fast pris på deres 'projekt' Beskriv projekt og få et tilbud
  • Specialistadvokat Jacob Tøjner har bygget koncerner siden 1995
  • Langvarig erfaring med skatteoptimerede modeller
  • 99% af alle henvendelser ender med en samlet fast pris
  • Husk at indtænke ejeraftale

OBS: 10.10.2018: Regeringen barsler med følgende nye lovforslag:

”Det foreslås med lovforslaget, at muligheden for at stifte nye iværksætterselskaber afskaffes, og at minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital sænkes. Derudover indføres der en overgangsperiode på 2 år for nuværende iværksætterselskaber, hvor de skal opbygge en minimumskapital svarende til minimumskapitalen for anpartsselskaber.”

Citatet stammer fra Regeringens lovprogram, som kan findes på Statsministeriets Hjemmeside.

Markant populær model:

Flere Holding IVS om 1 Datter ApS
(flere om 1 driftselskab)

I får de indlånte 50.000 kr. retur skattefrit:

I anbefales individuelle holdingselskaber. Nogle har måske allerede holdingselskaber. Med iværksætterselskabet som holdingselskab, opnår man det bedste af alle verdener: Man kan deltage med et indskud, men får indskuddet retur – skattefrit. Det er nok ikke så underligt, at denne model er vores mest populære.

Datterselskabet bør være ApS fra starten. Måske havde I forestillet jer et lille IVS til en start. Men: vær OBS på, at med driften placeret i et IVS oplever man ofte at kunder og leverandører rynker på næsen. Leverandørerne kan ikke lide at levere til et selskab, hvor ejerne kun har lagt få kroner eller få tusinder i kapital. Og et eller andet sted kan man jo godt forstå dem. Det skal du overveje.

Med denne model kan I pulje jeres penge, indskyde dem i selskabssystemet, og alligevel få dem retur igen skattefrit som afdrag på gæld. Denne model giver et driftsselskab etableret som anpartsselskab med det samme, men I sparer omkostningen til senere omdannelse til ApS. Forudsat I tjener penge i systemet får I de kr. 50.000 retur – skattefrit, som afdrag på gæld.

Hvordan det? Meget enkelt:

Vi sikrer med garanti, at jeres indskud på i alt (mindst) kr. 50.000 bliver etableret som indlån til jeres individuelle Holding IVS’er. Disse selskaber etablerer herefter i fællesskab Datterselskabet ApS for disse indlånte midler.

Indskud i Datterselskabet ApS er selvfølgelig bundet som al anden selskabskapital; men Datterselskabet ApS tjener jo normalt nye penge på sin drift. Senere bliver Datterselskabet ApS derfor i stand til (efter selskabsskat på 22%) skattefrit at udlodde midler til jeres Holding IVS, hvorefter Holding IVS kan afdrage på gælden til hver af jer.

Herved tilbagebetales lånet til hver af jer, med renter naturligvis.

Ofte stillede spørgsmål:

‘Skal man så ikke senere omdanne Holding IVS til et ApS?’

Nej – der er der ingen pointe i! IVS’et fungerer præcis som et anpartsselskab. Det ‘er’ et baby anpartsselskab. Det må bare ikke ‘skilte’ med ‘ApS’, fordi selskabskapitalen er mindre end kr. 50.000.

Holdingselskabet driver aktiv driftsvirksomhed, så der er ingen ‘kunder’ at bekymre sig om, ingen kunder, der kan rynke på næsen. Selskabet er jo blot en opsparingskonto.

Henter man regnskabet på Holding IVS senere i tid, og er det gået fint for jer alle, så har det jo sikkert en fornem egenkapital. Så, nej – det skal ikke omdannes til ApS, det ville være penge ud af vinduet.

‘Kan Holding IVS senere investere i andre selskaber?’

Ja – Holding IVS kan investere i alle mulige andre projekter/selskaber. Holding IVS beskattes som et ApS, fordi det ‘er’ et ApS. Gevinster på aktier og anparter i andre selskaber (der ikke er børsnoterede) er skattefrie for Holding IVS (!).

Bør man overveje en ejeraftale?

Ja – det bør man bestemt.

Eksempel På Vores Leverance:

Fase 1: x antal individuelle Holdingselskaber

  • Levering af X gange individuelle holdingselskaber (baseret for selskabsformen IVS) inklusive standardvedtægter og stiftelsesdokumenter – alt med et af jer ønsket indhold.
  • Individuelle egenerklæringer til hver parts underskrift i overensstemmelse med de informationer, I leverer til os.
  • Individuelle direktørkontrakter til den enkeltes inspiration, således at I hver i sær ikke skal bekymre jer om kravet til skriftlighed om aftaler mellem jer og jeres eget selskab.
  • Komplet registreringsproces: registrering, ejerregistrering (af legale og reelle ejere) og levering af kvitteringer og cvr-nummer på holdingselskabet.
  • I bliver hver i sær ejer og direktør i jeres eget Holdingselskab og registreres som sådan i Erhvervsstyrelsens registre.
  • Levering af korrekt lovpligtig ejerbog

Fase 2: Indlånet fra jer

  • Levering af mulighed for jeres oprettelse af individuelle indlån, der i alt og samlet skal udgøre mindst kr. 50.000,00 (eller et hvilket som helst andet større beløb) ved jeres individuelle placering og bogføring af indlånet på advokat Jacob Tøjners klientkonto i Nordea Bank Danmark A/S i hvert af jeres navne. (Eksempel 3 parter, der skal eje 1/3 af driften, deponerer 3 x 17.000, hvorefter selskabskapitalen i driften ender på kr. 51.000)
  • Levering af lovlig og korrekt låneaftale mellem jer som individuelle indlånere og hvert af jeres Holdingselskaber som låntager, med aftalte renter og betalingsvilkår.
  • Eksekvering af indlån ved korrekt bogføring heraf fra jer til hvert Holdingselskab.
  • Levering af dokumentation for rette bogføring af indlånet på Holdingselskabets ‘konto’ hos os på forespørgsel – opbevaring af disse data i mindst 10 år.

Fase 3: Datterselskabet

  • Levering af Datterselskab APS inklusive lovlige og moderne vedtægter integreret i stiftelsesdokument  – alt med det af jer ønskede indhold.
  • Særligt kan fremhæves mulighed for opdeling i kapitalklasser, hvorefter visse særrettigheder sikres.
  • Fuld support på formulering af formålsbestemmelse, herunder gennemsyn og overvejelse på jeres valg på blanketten
  • Fuld support på valg af branchekode, herunder valg af branchekode for jer baseret på vores vurdering af forventet drift
  • Holdingselskaberne er stiftere og ejere af Datterselskabet og registreres som sådan.
  • Levering af direktørkontrakter til jeres inspiration, således at I ikke skal bekymre jer om kravet til skriftlighed om aftaler mellem jer og selskabet.
  • Levering af komplet registreringsproces og opnåelse af CVR-nummer på Datterselskabet
  • Levering af komplet ejerregistrering, herunder registrering af legale og fra ultimo maj 2017 også ‘reelle’  ejere.
  • Levering af anmeldelse til SKAT med anmodning om momsregistrering, hvis I ønsker dette på bestillingen
  • Levering af A-skatteregistrering, så selskabet kan udbetale løn, hvis I ønsker dette på bestillingen
  • Levering af anmeldelse til import fra andre lande end EU lande, hvis I ønsker dette på bestillingen
  • Levering af anmeldelse til eksport til andre lande end EU lande, hvis I ønsker dette på bestillingen.
  • Levering af korrekt lovpligtig ejerbog

Fase 4: Aflevering

  • Levering af bestilt  tast selv kode til SKAT
  • Levering af link til bestilling af Nem-ID
  • Levering af link til aktivering af virksomhedens digitale postkasse
  • Levering af link til registrering af Nemkonto
  • Levering af registreringskvitteringer på Holdingselskaberne og Datterselskabet
  • Levering af samlet ‘pakket’ e-mail til jeres videreformidling til jeres erhvervsrådgiver i Datterselskabets bank, således at banken dermed nemt har ‘alt’ til oprettelse af bankkonto for Datterselskabet.

Fase 5: Ejeraftale

  • Levering af komplet ejeraftaleproces (læs mere her)
  • Regulering af jeres sameje om Datterselskabet ApS
  • Regulering af aftalevilkår, uvenner, sygdom, død, ikke gider mere, siger op fra samarbejdet, sætter til salg, skal træffe væsentlige beslutninger, oplever at I ikke kan blive enige, etc etc

Fase 6: Endelig afslutning

  • Levering af opgørelse
  • Levering af Datterselskabets indestående til Datterselskabet ApS’ nye bankkonto.
↑ gå til toppen af siden
  • Koncernopbygning
  • Få hjælp til opbygning af rette koncern. Betydelig erfaring siden 1995.

    Alt inkluderet - Få samlet pakkeløsning

    • Få komplet pakkeløsning alt inklusive
    • Etablering af selskaber, styring af pengestrømme, styring af indlån
    • Alle nødvendige selskabsdokumenter (vedtægter etc.)
    • Låneaftaler & direktør/ansættelsesaftaler
    • Fuldstændig grundig ejeraftaleproces m. møder, drøftelser, råd & vejledning