>>> RING DIREKTE TIL ADVOKAT JACOB TØJNER PÅ 21 60 49 83 <<<
Menu
NyhedORDINÆR GENERALFORSAMLING: Relevant for dig med et selskab: Hvordan udformer man det korrekte referat?Læs mere
  • Få en samtale
  • Drøft din sag med Advokat Jacob Tøjner
  • Få en samtale
  • Michael Givskov, Founder & Direktør, Cykelpartner.dk ApS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Cykelpartner.dk ApS anvender løbende Jacob Tøjner som koncernadvokat. Vi modtager bistand til transaktioner, opkøb, omstruktureringer, medarbejderforhold, kontrakter m.v. Cykelpartner.dk ApS bliver altid mødt med skarp rådgivning, ordentlighed og god behandling. Vi vurderer advokat Jacob Tøjner som særdeles kompetent.
  • Benjamin Rud Elberth, – Digital Ekspert, rådgiver om digitale og sociale medier.
    ★ ★ ★ ★ ★
    .. Ikke bare fremragende rådgivning, men også fuldkommen reel, ordholdende og professionel...
  • Jesper Nørgaard Christensen, Head of Tax, Novozymes.
    ★ ★ ★ ★ ★
    ... Jeg har samarbejdet med advokat Jacob Tøjner på flere komplekse sager, som altid er blevet løst kompetent og med et yderst tilfredsstillende resultat …
  • Anders J. Kousgaard, Direktør,
    ★ ★ ★ ★ ★
    Jeg har netop benyttet ditselskab i forbindelse med oprettelse af et nyt selskab. En helt igennem positiv oplevelse, og jeg benytter dem gerne igen.
  • Karsten Løgstrup, Direktør, Dopio IvS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Det er en fornøjelse at kontakte Ditselskab, og blive mødt med forståelse og fantastisk hjælp, når man som jeg, er "ny" iværksætter.
  • Anette Nawrocki, Direktør, Kyote ApS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Jeg har fået den fineste og grundigste råd-og vejledning af Jacob Tøjner i forbindelse med oprettelse af selskaber. Ydermere blev servicen givet lige (bogstaveligt talt) op til jul, jeg havde ikke troet det muligt, men firmaerne blev altså oprettet!! Imponerende. Desuden har Jacob svaret hurtigt tilbage på mine (mange) spørgsmål undervejs, og udover at være særdeles professionel og kompetent så har han også humor. Jeg kan derfor på det varmeste anbefale Jacob Tøjner og Ditselskab.
  • Casper Bak, Direktør, SoHo
    ★ ★ ★ ★ ★
  • Søren Brinch, Direktør, Prosum ApS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Jeg kan kun give Jacob og ditselskab.dk de allerbedste anbefalinger...
  • Hanne Hejgaard, Direktør, HKH Consult
    ★ ★ ★ ★ ★
    .. Jeg kan kun anbefale at bruge Ditselskab til virksomhedsstiftelse og andre relaterede emner. Jeg har fået en super fin og hurtig service samt meget kompetent rådgivning fra Jacob Tøjner..
  • Mia Marquardt Snoer Jensen, Direktør Ressourceselskabet Danmark ApS
    ★ ★ ★ ★ ★
    .. Mange tak for venlig og god service. I får mine anbefalinger...
  • Dorrit Saietz, Direktør, Havlys ApS, Restaurant Vanvid
    ★ ★ ★ ★
    Tak for meget grundig vejledning og omhu ved oprettelse af vores selskab, som skal bygge og drive Restaurant Vandvid ombord på et skib i det ny Sydhavnen. Der var nogle forsinkelser undervejs, men vi er meget tilfredse med resultatet. Og vi håber at se jer, når vi holder 'snigpremiere' ... og serverer lækker mad på kajen. ...
  • Kim Schmeltz, Direktør, Schmelt IVS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Kunne jeg give mere end 5 stjerner havde du fået det!! Tusinde tak for et kanon samarbejde i forbindelse med stiftelse af mine selskaber. Mage til rådgivning, service og ikke mindst sparring i Top professionalisme skal man lede længe efter – Du kan være sikker på at høre fra mig igen :) Jeg kan varmt anbefale Jacob Tøjner og co. i det yderst professionelle & kompetente advokatfirmaet: ditselskab.dk
  • Alf Døj, Direktør AvioSafe IVS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Ditselskab har givet os en fortræffelig service og slutteligt et godt resultat i forbindelse med juridisk ændring og kapitalstruktur i et selskab. Vi har ikke kunnet finde en bedre kompetence end den Jacob Tøjner har ført til processen. Det er rart at vide, at processen er ført af en kompetent advokat med domænekendskab. Kan på det varmeste anbefales.
  • Dinne Feldthusen Husted – Administrerende Direktør ISo Consult ApS
    ★ ★ ★ ★ ★
    ISO Consult har haft et fortrinligt samarbejde med Advokat Jacob Tøjner, SANKT PETRI ADVOKATER. Vi har oplevet en virkelig professionel tilgang – de er hurtige og ekstremt grundige. Alle forventninger – og mere til – bliver opfyldt. Det bliver bestemt ikke sidste gang, vi bruger dem. Dinne Feldthusen Husted, Direktør. ISo Consult aps.
  • Martin Vester-Christensen, Data Scientist and Partner at Deformalyze ApS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Jeg vil anbefale Jacob til alle der søger utrolig professionel og kompetent rådgivning. Jacob har assisteret i forbindelse med oprettelsen af vores anpartsselskab, gennemlæsning af kontrakter mv. Hos Jacob får man hele pakken og han besidder en stor viden som enhver "startup" med fordel kan drage nytte af..
  • Lars Majlund, Partner and founder, Majlund Invest A/S
    ★ ★ ★ ★ ★
    Jacob har gennem de sidste 5 år ydet os advokatbistand indenfor bl.a. Stiftelse af selskaber, Anpartshaver Overenskomst, Leverandørkontrakter, Medarbejderkontrakter m.fl. Vi har hele vejen igennem modtaget professionel rådgivning fra Jacob, og de pågældende sager er altid blevet belyst fra flere sider, således at vi har haft et solidt grundlag at træffe beslutninger udfra.
  • Alfred Joensen, CEO at NES Technology
    ★ ★ ★ ★ ★
    Jeg har gennem en længere periode fået advokatbistand fra Jacob Tøjner... Jeg er overordentligt tilfreds med Jacobs indsats og de konkret opnåede resultater, vil specielt fremhæve stærkt engagement, faglig dygtighed, både i bredden og i dybden, samt en fantastisk effektiv arbejdsform.  Jeg vil derfor til enhver tid give Jacob mine allervarmeste anbefalinger..
  • Anette Sand – Direktør, Regnskabsskolen
    ★ ★ ★ ★ ★
    ...Advokat Jacob Tøjner står for klare linjer og no bullshit. Bringer vanskelige juridiske spørgsmål op på et anvendeligt plan...

Indgreb i virksomhedsordningen

Der er gennemført et indgreb i efteråret over for virksomhedsordningen.

I denne artikel giver jeg dig over blik over indgrebet, forklarer dig, hvorfor indgrebet var nødvendigt, og kritiserer indgrebet fordi det er alt for vidtgående efter min opfattelse.

Indgrebet består af 3 hovedelementer:
•    Indgreb overfor såkaldt Negativ indskudskonto
•    Indgreb over for Sikkerhedsstillelse for privat gæld
•    Satsen for såkaldt rentekorrektion stiger

 

For at forstå denne artikel tager jeg dig lige på en (meget) kort og banaliseret beskrivelse af virksomhedsordningen.

 

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen er en teknisk skatteordning (mulighed) for dig, der driver personlig virksomhed eller (nogen gange) virksomhed via et såkaldt ”skattemæssigt gennemsigtigt selskab”. (Et skattemæssigt gennemsigtigt selskab, er et selskab, der ikke eksisterer skattemæssigt – et I/S, et K/S eller et P/S.) En teknisk skatteordning: Med virksomhedsordningen opnår du mulighed for (kun) at ”blive beskattet, som om du drev virksomhed i et ApS” – sådan nogenlunde. Din virksomheds økonomi udskilles teknisk (og regnskabsmæssigt) fra din privat økonomi og indkapsles i sin egen ska eller halvdel – se figuren ovenfor.

Inde i skallen:

Alle økonomiske resultater du laver inde i skallen beskattes foreløbigt med en a conto skat. Inde i skallen betaler du virksomhedsskat (i 2015 betaler du 23½ %, som i øvrigt nedsættes til 22% i 2016 og efterfølgende indkomstår).

 

virksomhedsdelen

Overførsler ud af skallen:

Når du hæver eller flytter midler ud af skallen til dig selv ”privat”, bliver du beskattet svarende til forskellen mellem det, du allerede har betalt a conto inde i skallen, og så det du så samlet skal betale – afhængig af hvor meget du hæver ud af skallen. ”Jo mere jo værre”…

virksomhedsord overførsler privat
Forskellen i skat er temmelig stor:

Uden for skallen betaler du en progressivt stigende skat, afhængig af hvor meget du ”forbruger” udenfor. Topskattegrænsen er i 2015 kr. 459.200. Skatten består af summen af kommuneskat, sundhedsbidrag, statsskat (bund- & topskat), evt. kirkeskat – marginalskatten er i 2015: 56,4%.

Tema: Hvordan kunne jeg undgå denne ”overførselsskat” – og hvorfor kan jeg ikke mere??

Kunne man forestille sig en optimeret ordning, hvor du kunne få effekt af din indtjening og opsparing inde i skallen – vel og mærke ovre i privatsfæren – uden at hæve noget ud af skallen. Så ville du jo spare forskellen mellem ”23½% og 56,4%” eller på almindelig dansk – helt enormt meget skat. Kunne man forestille sig, at man på den måde kunne ”optimere” din virksomhedsordning. Hidtil har der været et par basale modeller:

MODEL 1: Mit store hus:

Jeg køber et stort flot hus, som jeg egentlig ikke har råd til. Jeg betaler gælden i huset inde i skallen, men bor privat i huset uden negative skattemæssige konsekvenser.

MODEL 2: Mit overdådige privatforbrug:

Jeg gider ikke hive penge ud af skallen. Jeg låner bare penge i banken til mit privatforbrug, og så stiller jeg millionerne inde i skallen til sikkerhed for lånet i banken. Hvor nemt: Jeg har ikke hævet en klink og skal derfor ikke betale forskellen mellem ”23½% og 56,4%”. Ulempe: Den dag jeg ikke længere er på arbejdsmarkedet, da napper banken pengene i virksomhedsordningen, men det udløser selvfølgelig en kæmpe skat. Det rager mig dog en høstblomst, for SKAT kan jo ikke plukke håret af en skaldet. Konklusion: Jeg har altså lade samfundet finansiere mit privatforbrug og min fede Mercedes.

Indgrebet går ud på at indskrænke disse muligheder.

De her modeller – Er det nyt? Modellerne har eksisteret i årevis, og været behandlet i et utal af afgørelser. Med andre ord: forarbejder, retspraksis samt skattemyndighedernes administrative praksis har givet adgang til ovenstående i årevis – og årevis er altså helt tilbage til 1996 og længere – vi taler altså 20 år.
I forbindelse med lovbehandlingen blev skatteministeren stillet følgende spørgsmål: Hvornår blev man opmærksom på, at virksomhedsordningen kunne udnyttes af enkeltstående til at betale mindre i skat? Skatteministeren svarede: Det er først henover vinteren 2013/2014, at Skatteministeriet har fået endelig klarhed over den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen. Den efterfølgende periode har været brugt til at analysere udnyttelsen og udarbejde lovforslag. Siden virksomhedsskattelovens indførelse er der sket en markant stigning i forskellen mellem virksomhedsskatten og beskatningen af personlig indkomst. Det antages, at denne udvikling gradvist har gjort den utilsigtede udnyttelse mere attraktiv for de selvstændige.

Man har vidst det her i 20 år, men har siddet på hænderne. Punktum.

Lad os behandle modellerne lidt nærmere, og derved samtidig beskrive indgrebet:

Først: MODEL 1: Mit store hus:

Jeg køber en stor pragtvilla. Jeg propper al prioritetsgælden på 10 mio. ind i min virksomhedsordning, og vupti, jeg opnår fuldt fradrag for alle renter på gælden, ligesom jeg kan afdrage gælden med midler, der jo alene er beskattet med virksomhedsskat..Konsekvens: Jo, jeg kommer jo af med gælden meget hurtigere end ved 50% i skat, så jeg sparer jo voldsomt meget.

Ulempe: Rent teknisk opstår der en såkaldt negativ indskudskonto. Indskudskontoen udtrykker teknisk summen af aktiver og gæld, jeg indskyder i virksomhedsordningen. Indskyder jeg aktiver for 1 mio. og ingen gæld, så er saldoen 1 mio. Indskyder jeg aktiver for 1 mio. og 10 mio. i gæld, så er saldoen negativ med 9 mio.Konsekvens af sådan en negativ indskudskonto var før indgrebet: Såkaldt rentekorrektion. Hvad betyder det? Det betyder, at der skulle beregnes en – skal vi kalde det – rente af den fordel, der opstår i eksemplet, således at det basalt set var neutralt for mig at indskyde privat gæld. (Med andre ord, med den rette rentekorrektion, var fordelen udlignet.) Så hvis den effektive rente på prioritetsgælden var højere end den rentekorrektionssats jeg skulle betale som ”straf” for at placere min private gæld i virksomhedsordningen, så kunne det betale sig? Ja. Og jo finere hus, jo bedre. (Samtidig med at jeg kunne afdrage på gælden med en ”indkomstskat på kun 25%”.) I 1986 var kapitalafkastsatsen 10%. I 2011 var den 2%, i 12 var den 1% og i ´13 var den 2%. Hvis kapitalafkastsatsen svarer til den effektive forrentning af gælden, var der som nævnt ingen rentemæssig fordel ved at placere gælden i virksomhedsordningen. Hvis kapitalafkastsatsen var lavere, var der en fordel, og fordelen blev klarere og klarere jo højere rente, der var på mit prioritetslån. Konklusion: Negativ indskudskonto? Og hvad så…

Hvad går indgrebet så ud på:

Hovedregel – Husk indledningen til denne artikel: Alt det resultat du ikke hæver over i privatøkonomien fra virksomhedsordningen, kan du spare op til foreløbig lav a konto skat!Denne hovedregel følger af Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der siger: …Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat, som beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.

Det er en kæmpe fordel og hele essensen i virksomhedsordningen at kunne udnytte denne fordel. Den foreløbige skat svarer til den til enhver tid gældende selskabsskat:Virksomhedsskattelovens § 17, stk. 1: Indkomstskatten … beregnes af den skattepligtige indkomst og udgør 24,5 pct. for indkomståret 2014, 23,5 pct. for indkomståret 2015 og 22 pct. for indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår.

Men: har du negativ indskudskonto – dvs. er du omfattet af denne regel: Virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt.: Er saldoen på indskudskontoen negativ på det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion.

Da gælder følgende og denne sætning udtrykker indgrebet: I Virksomhedsskattelovens § 11 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. … (Har du negativ indskudskonto …) kan der ikke foretages foreløbig beskatning efter § 10, stk. 2.« Med andre ord: Du kan ikke nøjes med a conto skat. Denne lille tilføjelse betyder altså, at alt overskud, der ikke hæves, kommer til beskatning. Alt kommer til beskatning. Alt. Fra hvornår? Med ”virkning for indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014”.

Undtagelse: Reglen finder ikke anvendelse i småsager, dvs. hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500.000 kr. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges.

Hvad betyder det?

Det betyder, at loven IKKE kun ændres fremadrettet. Det betyder at loven griber ind og får effekt overfor dispositioner, som du allerede HAR foretaget dig i tillid til, at gældende regler var gældende. Er det lovgivning med tilbagevirkende kraft? Ja. ”… borgerne (skal) på forhånd … kunne sætte sig ind i de retsregler, der har betydning for deres adfærd, således at de kan indrette sig derpå. Kendskab til lovene kan først opnås, når loven er vedtaget og kundgjort, og såfremt en lov er tillagt virkning fra et tidligere tidspunkt, er borgerens retsstilling forbundet med en vis usikkerhed….”… Hvad er skatteministeriets holding? ”…Derfor overvejes det nøje ved udarbejdelsen af alle lovforslag, om der er behov for at lovgive med tilbagevirkende kraft, og det sikres, at en eventuel tilbagevirkende kraft gøres så lidt indgribende som muligt….” (Citater fra  http://www.skm.dk/media/125142/skatdecember2001.pdf”).

Kritik: Ja, har du i tiltro til gældende regler gennem 20 år optimeret din virksomhedsordning, så har du problemer nu. Se at få rettet ind.

Dernæst: MODEL 2: Mit overdådige privatforbrug:

Jeg gider ikke hive penge ud af skallen. Jeg låner bare penge i banken til mit privatforbrug, og så stiller jeg millionerne inde i skallen til sikkerhed for lånet i banken. Eller jeg etablerer ”nedsparing” i privatsfæren og opsparing i virksomhedsordningen. Under alle omstændigheder undgår jeg at udtage midler fra skallen til mig selv.

Indgrebet:

Virksomhedslovens § 10, stk. 6: Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed.

Stk. 7.: Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Stk. 8.: Stk. 6 finder ikke anvendelse for gæld med pant i ejendomme omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det omfang gælden ikke overstiger ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen.

Stk. 9.: Stk. 6 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, i det omfang sikkerhedsstillelsen afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Den beløbsmæssige værdi af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, opgøres pr. 10. juni 2014 som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.«

Hvorfor kritisere – det jeg beskriver, lyder som usmagelig udnyttelse af et svagt skattesystem.

Er det her indgreb ikke i orden? Det er det vel. Det er et politisk spørgsmål.

Er det skattetænkning og alt det der? Ja, det er det vel.

Hvad er der så galt? Altså ud over det med lovgivning med tilbagevirkende kraft?

– at der skydes med spredhagl. Spredehagl? Ja – indgrebet rammer for bredt. Det er lidt kompliceret, men jeg forsøger:

Hvis du anvender virksomhedsordningen, og udnytter denne som beskrevet med de farverige modeller, og du derved opnår en såkaldt negativ indskudskonto, så kan du altså ikke udnytte ”årsag nr. 1” til virksomhedsordningen: at du kan spare op til a conto beskatning.

Men hvad nu, hvis den negative indskudskonto kan opstå af andre årsager?

Opstå uden du bebrejdes det, og uden at det er udtryk for, at du har udnyttet ordningen.

Bliver du så også straffet?

Ja du gør. Punktum.

Og det er spredehagl.

Eksempler:
Hvis man foretager hævninger, der overstiger årets resultat eller det opsparede overskud, opstår en negativ indskudskonto. UANSET man ikke har udnyttet virksomhedsordningen til at skaffe sig privatøkonomiske fordele i strid med ordningens formål så er man omfattet af indgrebet.

Har man således solgt en af flere personlige virksomheder (der jo skattemæssigt betragtes som én virksomhed) kunne man via den såkaldte delsalgs-reglen i VSL § 15a overføre nettosalgsprovenuet til privat økonomien og dermed får negativ indskudskonto. UANSET man ikke har udnyttet virksomhedsordningen til at skaffe sig privatøkonomiske fordele i strid med ordningens formål så er man omfattet af indgrebet.

Hvis man gennemfører en delvis skattefri virksomhedsomdannelse efter VOL § 16a, stk 1, altså hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, overføres der med virkning fra begyndelsen af omdannelsesåret et beløb svarende til kontantværdien af vederlaget for virksomheden, jf. lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 3, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter § 5, stk. 1. Derved kan der opstå negativ indskudskonto.

Med andre ord: har man før den 11. juni 2014 foretaget en skattefri delomdannelse af sin virksomhed og har man derved fået en negativ indskudskonto, UANSET man ikke har udnyttet virksomhedsordningen til at skaffe sig privatøkonomiske fordele i strid med ordningens formål, så er man omfattet af indgrebet.

Hvad med den her sikkerhedsstillelse:

Vi har berørt det ovenfor under ”mit overdådige privatforbrug”. Altså reglen var: Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld (efter 11.06.2014)  .. anses .. beløb .. for overført til den skattepligtige. Hvad betyder det på dansk?

Læg mærke til at der bare står ”gæld”. Der står ikke noget om ”min gæld” – blot gæld.

Dermed er det al gæld, der er omfattet.

  • Altså sikkerhedsstillelse for mit eget private billån.
  • For min private kassekredit.
  • For min datters studielån.
  • For min nabos erhvervsmæssige projektlån.
  • For min nabos datterselskabs kassekredit.

Al gæld, medmindre sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Hvad betyder .. anses .. beløb .. for overført til den skattepligtige?

Det aner vi ikke.

Ifølge skatteministeren betyder det, at ”… et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen for privat gæld anses for at være overført til den selvstændige. Det sker ved, at beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige uden om den almindelige hæverækkefølge. Der vil derfor alene være tale om bogholderimæssige posteringer. Hvis der følger kontante beløb med, anses disse for at være hævet i hæverækkefølgen.” (svar på spørgsmål 36 til ministeren).

Dette svar giver desværre langt flere spørgsmål, der ikke kan besvares:

Bid lige mærke i, at ”beløbet tillægges virksomhedens indkomst”. Jo tak. Betyder det, at beløbet skal beskattes i virksomheden? Måske. I så fald skal virksomheden a conto beskattes af beløb virksomheden ikke har tjent.
Betyder det også, at beløbet skal beskattes hos mig (ja!!), som led i hæverækkefølgen, eller er det bare personlig indkomst? Næppe som led i hæverækkefølgen. Jeg tror du vil opleve skat udenfor hæverækkefølgen.
Betyder det også, at jeg skal betale AM bidrag? Ingen anelse – vi ved det ikke.

Men det betyder, at du beskattes af sikkerhedsstillelsen, som om den var hævet, og hæver du penge til at betale gælden, så beskattes du af dette beløb: altså 100.000 i sikkerhedsstillelse = i skat = hæver du herefter 100.000 = skat x 2…
Det kaldes for dobbelt beskatning.

Skatteministeren er sjovt nok blevet stillet dette spørgsmål, men der foreligger ikke rigtigt noget klart svar: ”…Er ministeren enig i, at det er urimeligt, at den bebudede skærpelse, hvorefter en sikkerhedsstillelse for privat gæld skal anses for en hævning, som tillægges virksomhedens resultat og beskattes særskilt, betyder, at virksomhedsejeren beskattes to gange, nemlig både på tidspunktet hvor der stilles sikkerhed og efterfølgende, når det samme beløb hæves for at betale den private gæld, der er stillet sikkerhed for, hvorimod en hævning til betaling af privat gæld kun beskattes en gang?…”. Svaret giver ingen mening.

Hvad så, hvis du – uden for virksomhedsordningen – afvikler gælden eller afvikler sikkerhedsstillelsen?

Kan du så eliminere skatten?

Nej. I det sekund sikkerhedsstillelsen opstår eller etableres, da udløses skatten.

Hvad med papirerne i Banken – for eksempel en såkaldt Alskylderklæring:

Skatteministeren udtaler herom, at der ikke sker en beskatning af en sikkerhedsstillelse for privat gæld i en bank under anvendelse af en alskyldserklæring, selvom denne sådan set omfatter virksomhedens aktiver, hvis der samtidig er stillet særskilt privat sikkerhed for HELE den private gæld.

Omvendt: Der vil ske en beskatning af en sikkerhedsstillelse for privat gæld i form af en alskyldserklæring, hvor virksomhedens aktiver står til sikkerhed for den private gæld, hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for HELE den private gæld.

Pas på.

Tænk hvis den særskilte private sikkerhedsstillelse bortfalder, eller falder i værdi.

Overtræk:

Hvad med et ikke-bevilget overtræk kombineret med en alskyldserklæring.

Vil det have skattemæssige konsekvenser, hvis der ikke foreligger en særskilt privat sikkerhed, som skal sikre, at evt. ikke-bevilgede overtræk er sikret.

Ja.

Modregningsadgang pengeinstitut:

Det forhold, at et pengeinstitut har en generel modregningsadgang, er ikke nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Det er dog nødvendigt, hvis indgrebet skal være effektivt, at dette kun er udgangspunktet.

Hvis eksempelvis et arrangement i et pengeinstitut har en karakter, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende, vil en sådan modregningsadgang kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, f.eks. hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den private gæld.

Det er ikke muligt at opstillet objektive kriterier for, hvornår der foreligger sådan en sammenhæng. Det vil derfor altid være en konkret vurdering, der afgør, om der foreligger en sådan sammenhæng, at der ses at være en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto.

Sikkerhedsstillelse? – Er en dispositiv handling nødvendig:

Hvad med udlæg?

Det fremgår ikke af lovforslaget om sikkerhedsstillelsen skal være en følge af en aftale (altså såkaldt viljebestemt pant) eller om sikkerhedsstillelsen kan være en følge af etablering af pant uden samtykke – altså såkaldt retspant, for eksempel udlæg.

Det kan ikke udelukkes at retspantet – altså udlægget kan have skattekonsekvenser.

Det medfører, at SKATs eget udlæg i aktiver i min virksomhedsordning udløser en skattepligt for mig i nuet.

Min efterfølgende indfrielse af skattekravet medfører ikke at skatten bortfalder. Flot i så fald.

Driver jeg personlig virksomhed, og indeholder min virksomhed en række fordringer på kunder, og gør en privatbilskreditor udlæg i disse aktiver, eller kautionerer jeg privat for min søns kassekredit, og gør banken udlæg i min konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen, så udløser det skat for mig.

En ting er altså den personlige hæftelse for kreditorerne, men nu er også skattekonsekvenser af sikkerhedsstillelser i spil, såfremt jeg har ret i antagelsen om, at også udlæg er omfattet.

Tiden må vise om jeg har ret.

Satsen for såkaldt rentekorrektion stiger.

»§ 9 a. En gang årligt opgøres en rentekorrektionssats. Ved opgørelsen af satsen finder § 9, 2.-5. pkt., anvendelse. Den herved opgjorte sats oprundes derefter til nærmeste hele procentsats. Satsen kan ikke være mindre end 0 pct
Satsen forøges med 3%, hvilket får virkning fra og med indkomståret 2015. For skattepligtige, som den 11. juni 2014 har påbegyndt indkomståret 2015, har § 1, nr. 1 og 3-5, dog først virkning fra og med indkomståret 2016.

Hvad siger du?

Tror du vores folkevalgte har forstået en bjælde af det de har vedtaget?

Hvordan har du det med lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Skal ”tilbagevirkende kraft skæres ud i pap: Du køber en bil i dag. Du betaler registreringsafgift i dag. Om 14 dage ændres reglerne for registreringsafgift, hvorefter du skal betale yderligere 50.000. Det kunne du ikke vide da du købte.

Nej – det er bare ærgerligt for dig.

At betale.

Punktum.

Ansvarsfraskrivelse
Advokat Jacob Tøjner tilbyder alene ditselskab.dk, herunder bloggen på ditselskab.dk som en service til dig og en kilde til inspiration og information. Det du finder og læser her, kan ikke erstatte konkret advokatrådgivning, og min levering af denne service til dig som læser, kan på ingen måde etablere et advokat-klientforhold mellem dig som læser og advokat Jacob Tøjner. Artiklerne her på ditselskab.dk er forsøgt gengivet så præcist som muligt, men Jacob Tøjner fraskriver sig ethvert ansvar som følge af fejl, forkerte oplysninger, mangelfulde oplysninger eller manglende opdatering af artiklerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *