Grov uagtsomhed i skatte- og afgiftsretten – sådan bruges standarden i praksis

Grov uagtsomhed i skatte- og afgiftsretten – sådan bruges standarden i praksis

I skatte- og afgiftsretten er grov uagtsomhed en kvalificeret forsømmelse af de pligter, som en skatte- eller afgiftspligtig person/virksomhed burde have iagttaget. Standarden udmåles konkret og statueres især, når man (i) undlader at selvangive indlysende skattepligtige forhold, (ii) ikke reagerer på åbenlyst urigtige årsopgørelser/ansættelser, (iii) begår systematiske eller betydelige fejl over tid, (iv) har særlig indsigt eller kontrol (fx som hovedanpartshaver/erhvervsdrivende), og/eller (v) når rådgiveres kvalificerede fejl kan tilregnes den skattepligtige (“nogen på dennes vegne”). Reliance på rådgiver fritager ikke i sig selv for grov uagtsomhed.

Hvorfor betyder det noget?

Om der foreligger grov uagtsomhed har tre gennemgående konsekvenser:

1. Ekstraordinær ændring/genoptagelse: Skattestyrelsen kan gå ud over de ordinære frister, hvis den skattepligtige (eller nogen på dennes vegne) har handlet forsætligt eller groft uagtsomt (fx SFL § 27, stk. 1, nr. 5 for indkomstskat og SFL § 32, stk. 1, nr. 3 for afgifter).

2. Strafferetlige følger: I skatte- og afgiftsstrafferetten er det typisk grov uagtsomhed, der kan udløse ansvar.

3. Bevis og proces: Tærsklen for, hvad Skattestyrelsen skal løfte bevis for i en ansættelsessag, er lavere end i en straffesag; man kan derfor i praksis se frifindelse i straffesporet, men alligevel ansættelsesmæssige konsekvenser.

Retsligt udgangspunkt – standardens ramme

• SFL § 27, stk. 1, nr. 5 (indkomst/ejendomsværdiskat): Ekstraordinær ansættelse ved forsæt eller grov uagtsomhed begået af den skattepligtige eller nogen på dennes vegne.

• SFL § 32, stk. 1, nr. 3 (afgifter/moms): Tilsvarende adgang ved forsæt eller grov uagtsomhed hos virksomheden eller nogen på dennes vegne.

• Strafferetlig tilknytning: Begreberne forsæt og grov uagtsomhed forstås i overensstemmelse med strafferetlige principper, men beviskravene er ikke identiske i de to spor (ansættelse vs. straf).

Kerneindholdet: Grov uagtsomhed beskrives som en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra den handlemåde, man med rimelighed kan kræve. Det er mere end “almindelig sløsethed”, men mindre end forsæt (villet handling).

“Hvad tæller som grov uagtsomhed?” – fem gennemgående løftestænger

1) Undladelse af at reagere på åbenlyst urigtige ansættelser

Får man en årsopgørelse eller skatteansættelse, som åbenlyst er forkert (fx mangler udenlandsk løn/indtægt, eller der er fradrag, man tydeligt ikke har krav på), og man ikke reagerer inden for rimelig tid, taler det tungt for grov uagtsomhed. Pligten er ikke kun at selvangive korrekt – den er også at reagere på fejl, man burde indse.

2) Manglende selvangivelse af indlysende skattepligtige forhold

Betydelige bankindsætninger, maskeret udlodning (fri bil/bolig/aktiver), kontante hævninger, private udgifter i selskab m.v., som ikke selvangives og/eller ikke dokumenteres som skattefrie, er klassikere. Jo større beløb og jo længere periode, desto større sandsynlighed for grov uagtsomhed.

3) Bestemmende indflydelse og skærpet pligt

Hovedanpartshavere, direktører og erhvervsdrivende tillægges en skærpet agtpågivenhed: Man forventes at kende og kontrollere de skattemæssige forhold i og omkring sin virksomhed/sit selskab. Undlades fx at selvangive rådighed over selskabets aktiver, er tærsklen for grov uagtsomhed lavere.

4) Særlige konstruktioner og komplekse forhold fritager ikke

Deltagelse i K/S-strukturer, udenlandske opsætninger (fx trusts) eller komplicerede regler om fraflytning, CFC, kontrollerede transaktioner mv. fritager ikke i sig selv. Er der klar anledning til at undersøge og sikre korrekt håndtering, kan grov uagtsomhed statueres, hvis man lader stå til.

5) “Nogen på dennes vegne” – rådgiverfejl kan tilregnes

Fejl begået af revisor, advokat eller anden repræsentant kan tilregnes den skattepligtige. Det afgørende er, om den skattepligtige burde have reageret/kontrolleret. Et “jeg spurgte revisor” er sjældent nok, hvis forholdet var åbenlyst eller dokumentationen manglede.

Afgifts- og momsretten: skærpede kontrolhensyn

På afgiftsområdet (moms/afgifter) er praksis ofte strengere, fordi virksomheder har en udpræget kontrol- og indretningspligt. Forretningsmodeller med åbenbar risiko (fx kædehandel, gennemfakturering, utilstrækkelig dokumentation for fradrag/godtgørelse) kræver robuste procedurer – mangler disse, ligger grov uagtsomhed nært.

Grænserne – hvornår ikke grov uagtsomhed?

Domstolene afviser også grov uagtsomhed, når:

• Fejlen er enkeltstående og ikke åbenbar.

• Der reelt er tale om fortolknings- eller vurderingsspørgsmål, hvor man har gjort sig rimelige overvejelser og søgt dokumentation.

• Skattestyrelsen ikke løfter beviset for, at den kvalificerede forsømmelse foreligger.

Kort sagt: Almindelig (simpel) uagtsomhed – en isoleret, ikke-grov fejl – er ikke nok.

Bevisbyrde, processpor og frister – tre praktiske pointer

1. Bevisbyrde: Skattestyrelsen skal bevise, at forsæt/grov uagtsomhed foreligger. I ansættelsessager er kravet lavere end i straffesager, men det er stadig et reelt beviskrav.

2. Reaktionsfristen: Ved brug af SFL § 27, stk. 1, nr. 5 gælder 6-måneders fristen i § 27, stk. 2 (fra det tidspunkt, hvor myndigheden kom tilstrækkeligt til kundskab).

3. Sammenhængen til straffesporet: Frifindelse i straffesagen udelukker ikke en ansættelsesmæssig afgørelse baseret på grov uagtsomhed – og omvendt.

En praktisk tjekliste (indikatorer)

Taler for grov uagtsomhed, når flere er til stede:

• Beløbsstørrelse/varighed: store afvigelser eller gentagne fejl over flere år.

• Åbenbarhed: enhver omhyggelig skatteyder ville indse, at forholdet var skattepligtigt/fejlagtigt.

• Rolle/indsigt: hovedanpartshaver, direktør, erhvervsdrivende, branchespecifik indsigt.

• Dokumentation: fravær af bilag/kontrakter eller selvmodsigende forklaringer (fx “lån” uden lånedokument).

• Myndighedskontakt: ignorering af spørgsmål/varsler eller manglende opfølgning trods klar anledning.

Taler imod grov uagtsomhed:

• Isoleret fejl uden systematisk mønster og uden nævneværdige beløb.

• Rimelig undersøgelse/rådgivning dokumenteret, hvor reglerne faktisk er vanskelige – og hvor man reelt har forsøgt at gøre det rigtige.

• Prompt korrektion ved opdagelse af fejl.

Processtrategi: Sådan bygger du anbringenderne

Hvis du repræsenterer Skattestyrelsen:

• Kortlæg mønsteret (systematik, varighed og beløb).

• Peg på åbenbarhed: Hvorfor burde skatteyderen have indset fejlen?

• Dokumentér manglende reaktion (årsopgørelser, breve, varsler).

• Underbyg tilregnelse af rådgiver (fuldmagter, kommunikation, opgavetildeling).

• På afgiftsområdet: vis manglende kontrolprocedurer.

Hvis du repræsenterer skatteyderen/virksomheden:

• Gør fejlen konkret og isoleret – og vis, at der ikke er et mønster.

• Dokumentér undersøgelser og rådgivning (hvad blev spurgt om, hvad blev besvaret, hvilke kilder brugte man?).

• Understreg kompleksitet og redelig adfærd: forsøg på korrekt håndtering.

• Vis proaktiv korrektion og forbedrede procedurer (compliance-tiltag, nye kontroller).

• Angrib reaktionsfristen: Hvornår fik myndigheden tilstrækkelig kundskab?

Tre korte eksempelscenarier

1. Udebleven reaktion på åbenlys fejl: En lønmodtager med betydelig udenlandsk løn modtager dansk årsopgørelse uden udenlandsindkomsten. Ingen reaktion i flere år. → Høj sandsynlighed for grov uagtsomhed (åbenbarhed + manglende reaktion + varighed).

2. Maskeret udlodning i hovedaktionærselskab: Privat benyttelse af selskabets aktiv (bil/båd/sommerhus) uden selvangivelse; svag dokumentation. → Høj sandsynlighed for grov uagtsomhed (bestemmende indflydelse + åbenbarhed + dokumentationssvigt).

3. Komplekst momsfradrag i kædehandel: Virksomhed implementerer ny model uden at etablere kontroller for dokumentation/realitet. → Klar risiko for grov uagtsomhed på afgiftsområdet (skærpede kontrolhensyn).

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Er det nok at sige “min revisor sagde…”?
Nej. Rådgivning kan være et moment, men fritager ikke, hvis forholdet var åbenlyst, eller hvis man undlod at reagere på klare fejl.

Er komplekse regler en undskyldning?
Kun hvis man kan vise reel undersøgelse, dokumenteret rådgivning og en redelig (om end fejlagtig) vurdering. “Det var svært” er ikke nok.

Er én fejl lig med grov uagtsomhed?
Ikke nødvendigvis. Enkeltstående, ikke-åbenbare fejl – især ved mindre beløb og hurtig korrektion – falder oftere under simpel uagtsomhed.

Hvad med straffesagen vs. ansættelsen?
Frifindelse i strafsporet udelukker ikke en ansættelsesændring for grov uagtsomhed – beviskravene er forskellige.

Konklusion – tre bud på god praksis

1. Reagér altid på urigtige årsopgørelser/ansættelser – hurtigt og dokumenteret.

2. Dokumentér alt væsentligt: pengestrømme, lån, mellemregninger, rådighed over aktiver, forretningsmodeller.

3. Etabler og efterlev kontroller – især på moms/afgifter – og opdater dem, når virksomheden ændrer forretningsgang.

Konkrete afgørelser – tre bud på praksis

Her er konkrete, rigtige SKM-afgørelser med links, delt op i (A) hvor revisor dømmes alene og (B) hvor revisor/revisionsfirma dømmes sammen med klienten:

A) Revisor dømt alene (grov uagtsomhed)

• SKM2014.514.BR (Byret) – statsautoriseret revisor dømt for groft uagtsomt at have afgivet urigtige og vildledende oplysninger (virksomhedsordningen anvendt efter virksomhedens afståelse). Bøde 15.000 kr. Skat Info

B) Revisor / revisionsselskab dømt sammen med klienten

• SKM2024.266.VLR (Vestre Landsret) – brugtmoms-sag. Virksomhedsejeren dømt for groft uagtsomt momssvig (bøde 10,8 mio. kr.), og revisionsselskabet dømt for medvirken (groft uagtsomt) med bøde 100.000 kr. (landsretten skærpede ift. byrettens frifindelse af revisor). Skat Info+1

(Til kontrast, hvor revisor ikke blev dømt groft uagtsomt:)

• SKM2014.406.BR (Byret) – revisor tiltalt for grov uagtsomhed ved opgørelse af renteudgifter for et ægtepar, men frifundet (simpel uagtsomhed). Nyttig som grænsetilfælde. Skat Info

Relaterede (mere alvorlige end grov uagtsomhed – forsæt)

• SKM2022.70.BR (Byret) – to revisorer idømt ubetinget fængsel og tillægsbøder for bl.a. medvirken til skatte- og momssvig via fiktive fakturaer (tilregnet som forsæt/særligt grov karakter). Medtaget som baggrund for spændet i praksis. Skat Info

Læs også vores artikel om selskabsloven, hvor vi gennemgår ledelsesansvaret i detaljer