Menu
NyhedHelt ny fyldestgørende artikel om kapitalklasser (a-anparter, b-anparter, etc. ) - klik her >>>Læs mere
  • Få en samtale
  • Drøft din sag med Advokat Jacob Tøjner
  • Få en samtale
  • Michael Givskov, Founder & Direktør, Cykelpartner.dk ApS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Cykelpartner.dk ApS anvender løbende Jacob Tøjner som koncernadvokat. Vi modtager bistand til transaktioner, opkøb, omstruktureringer, medarbejderforhold, kontrakter m.v. Cykelpartner.dk ApS bliver altid mødt med skarp rådgivning, ordentlighed og god behandling. Vi vurderer advokat Jacob Tøjner som særdeles kompetent.
  • Benjamin Rud Elberth, – Digital Ekspert, rådgiver om digitale og sociale medier.
    ★ ★ ★ ★ ★
    .. Ikke bare fremragende rådgivning, men også fuldkommen reel, ordholdende og professionel...
  • Jesper Nørgaard Christensen, Head of Tax, Novozymes.
    ★ ★ ★ ★ ★
    ... Jeg har samarbejdet med advokat Jacob Tøjner på flere komplekse sager, som altid er blevet løst kompetent og med et yderst tilfredsstillende resultat …
  • Anders J. Kousgaard, Direktør,
    ★ ★ ★ ★ ★
    Jeg har netop benyttet ditselskab i forbindelse med oprettelse af et nyt selskab. En helt igennem positiv oplevelse, og jeg benytter dem gerne igen.
  • Karsten Løgstrup, Direktør, Dopio IvS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Det er en fornøjelse at kontakte Ditselskab, og blive mødt med forståelse og fantastisk hjælp, når man som jeg, er "ny" iværksætter.
  • Anette Nawrocki, Direktør, Kyote ApS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Jeg har fået den fineste og grundigste råd-og vejledning af Jacob Tøjner i forbindelse med oprettelse af selskaber. Ydermere blev servicen givet lige (bogstaveligt talt) op til jul, jeg havde ikke troet det muligt, men firmaerne blev altså oprettet!! Imponerende. Desuden har Jacob svaret hurtigt tilbage på mine (mange) spørgsmål undervejs, og udover at være særdeles professionel og kompetent så har han også humor. Jeg kan derfor på det varmeste anbefale Jacob Tøjner og Ditselskab.
  • Casper Bak, Direktør, SoHo
    ★ ★ ★ ★ ★
  • Søren Brinch, Direktør, Prosum ApS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Jeg kan kun give Jacob og ditselskab.dk de allerbedste anbefalinger...
  • Hanne Hejgaard, Direktør, HKH Consult
    ★ ★ ★ ★ ★
    .. Jeg kan kun anbefale at bruge Ditselskab til virksomhedsstiftelse og andre relaterede emner. Jeg har fået en super fin og hurtig service samt meget kompetent rådgivning fra Jacob Tøjner..
  • Mia Marquardt Snoer Jensen, Direktør Ressourceselskabet Danmark ApS
    ★ ★ ★ ★ ★
    .. Mange tak for venlig og god service. I får mine anbefalinger...
  • Dorrit Saietz, Direktør, Havlys ApS, Restaurant Vanvid
    ★ ★ ★ ★
    Tak for meget grundig vejledning og omhu ved oprettelse af vores selskab, som skal bygge og drive Restaurant Vandvid ombord på et skib i det ny Sydhavnen. Der var nogle forsinkelser undervejs, men vi er meget tilfredse med resultatet. Og vi håber at se jer, når vi holder 'snigpremiere' ... og serverer lækker mad på kajen. ...
  • Kim Schmeltz, Direktør, Schmelt IVS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Kunne jeg give mere end 5 stjerner havde du fået det!! Tusinde tak for et kanon samarbejde i forbindelse med stiftelse af mine selskaber. Mage til rådgivning, service og ikke mindst sparring i Top professionalisme skal man lede længe efter – Du kan være sikker på at høre fra mig igen :) Jeg kan varmt anbefale Jacob Tøjner og co. i det yderst professionelle & kompetente advokatfirmaet: ditselskab.dk
  • Alf Døj, Direktør AvioSafe IVS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Ditselskab har givet os en fortræffelig service og slutteligt et godt resultat i forbindelse med juridisk ændring og kapitalstruktur i et selskab. Vi har ikke kunnet finde en bedre kompetence end den Jacob Tøjner har ført til processen. Det er rart at vide, at processen er ført af en kompetent advokat med domænekendskab. Kan på det varmeste anbefales.
  • Dinne Feldthusen Husted – Administrerende Direktør ISo Consult ApS
    ★ ★ ★ ★ ★
    ISO Consult har haft et fortrinligt samarbejde med Advokat Jacob Tøjner, SANKT PETRI ADVOKATER. Vi har oplevet en virkelig professionel tilgang – de er hurtige og ekstremt grundige. Alle forventninger – og mere til – bliver opfyldt. Det bliver bestemt ikke sidste gang, vi bruger dem. Dinne Feldthusen Husted, Direktør. ISo Consult aps.
  • Martin Vester-Christensen, Data Scientist and Partner at Deformalyze ApS
    ★ ★ ★ ★ ★
    Jeg vil anbefale Jacob til alle der søger utrolig professionel og kompetent rådgivning. Jacob har assisteret i forbindelse med oprettelsen af vores anpartsselskab, gennemlæsning af kontrakter mv. Hos Jacob får man hele pakken og han besidder en stor viden som enhver "startup" med fordel kan drage nytte af..
  • Lars Majlund, Partner and founder, Majlund Invest A/S
    ★ ★ ★ ★ ★
    Jacob har gennem de sidste 5 år ydet os advokatbistand indenfor bl.a. Stiftelse af selskaber, Anpartshaver Overenskomst, Leverandørkontrakter, Medarbejderkontrakter m.fl. Vi har hele vejen igennem modtaget professionel rådgivning fra Jacob, og de pågældende sager er altid blevet belyst fra flere sider, således at vi har haft et solidt grundlag at træffe beslutninger udfra.
  • Alfred Joensen, CEO at NES Technology
    ★ ★ ★ ★ ★
    Jeg har gennem en længere periode fået advokatbistand fra Jacob Tøjner... Jeg er overordentligt tilfreds med Jacobs indsats og de konkret opnåede resultater, vil specielt fremhæve stærkt engagement, faglig dygtighed, både i bredden og i dybden, samt en fantastisk effektiv arbejdsform.  Jeg vil derfor til enhver tid give Jacob mine allervarmeste anbefalinger..
  • Anette Sand – Direktør, Regnskabsskolen
    ★ ★ ★ ★ ★
    ...Advokat Jacob Tøjner står for klare linjer og no bullshit. Bringer vanskelige juridiske spørgsmål op på et anvendeligt plan...

Skal selskabet have en bestyrelse?

Måske – hvilke tanker og overvejelser skal man så gøre? Hvad du skal overveje (m.v.) i forbindelse med etableringen af en bestyrelse i et kommende selskab. Hermed lidt mere viden og lidt til inspiration.

Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål. For at bidrage til svaret, gør jeg hermed rede for, hvad en bestyrelse egentlig er, hvad grundlaget for den er, ansvar etc. Denne viden kan bidrage til at besvare spørgsmålet om, hvad du skal overveje – for, når først, du ved, hvad bestyrelsen er, er det min opfattelse, at du i højere grad kan få gang i overvejelserne om, hvad du kan bruge den til, og hvem der skal være medlem.

Hvad er bestyrelsen som sådan?

I udgangspunkt er bestyrelsen og bestyrelsesmedlemmet en art tillidsmand/kvinde. bestyrelsen er principielt centrum og omdrejningspunkt for dig som aktionær, for medarbejdere, kreditorer, kunder og det offentlige – på det overordnede plan.

Bestyrelsens opgaver defineres i Selskabsloven:

Bestyrelsens opgaver ansvar og rettigheder er først og fremmest reguleret i Selskabsloven:

§ 115

I kapitalselskaber, der har en bestyrelse, skal denne ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed påse, at
1. bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende,
2. der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller,
3. bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold,
4. direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer og
5. kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

øges salget med en bestyrelse

Bestyrelsen ansætter direktionen (ejerlederen!!)

Det er bestyrelsen, der ansætter direktionen (dig):
(uddrag)

§ 111
Et kapitalselskab kan vælge mellem følgende ledelsesstrukturer:

1) En ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af en bestyrelse, der varetager den overordnede og strategiske ledelse. Til at forestå den daglige ledelse skal bestyrelsen ansætte en direktion, der enten kan bestå af en eller flere personer blandt bestyrelsens egne medlemmer eller af personer, som ikke er medlem af bestyrelsen. I begge tilfælde betegnes personer, som forestår den daglige ledelse, direktører, og de udgør samlet kapitalselskabets direktion. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal i aktieselskaber være personer, som ikke er direktører i selskabet. En direktør i et aktieselskab kan ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen i aktieselskabet.
2) En ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af en direktion. I aktieselskaber skal direktionen ansættes af et tilsynsråd, der fører tilsyn med direktionen. Et medlem af direktionen kan ikke være medlem af tilsynsrådet.

Stk. 2. I aktieselskaber skal bestyrelsen eller tilsynsrådet bestå af mindst 3 personer.

Bestyrelsens opgaver defineres yderligere:

Ved valg af en bestyrelse, defineres direktionens opgaver i selskabet således: (uddrag)

§ 117
I kapitalselskaber, der ledes .. ( .. af en bestyrelse [indsat af mig] .. ) .., varetager direktionen den daglige ledelse af kapitalselskabet. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter kapitalselskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Bestemmelsen indeholder altså reglerne om, hvilke opgaver der påhviler direktionen i et kapitalselskab. Anvendelsen af begrebet »den daglige ledelse« betyder, at dispositioner, der efter kapitalselskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning, skal forelægges bestyrelsen, og at sådanne dispositioner normalt kun kan foretages efter bemyndigelse fra denne. I sagens natur vil det variere fra selskab til selskab, hvad der kan karakteriseres som usædvanligt. Ansættelse og afskedigelse af ledende medarbejdere, som ikke er medlemmer af direktionen, foretages af direktionen (dig).

Bestyrelsen har altid mulighed for at overtage en konkret sag fra direktionen, men må ikke gøre det generelt, således at den reelt overtager direktionens opgaver og funktioner, hvorved den tilsigtede kontrolfunktion fra bestyrelsens side ophører.

Hvornår holder bestyrelsen møder?

Om afholdelse af bestyrelsesmøder (i et aktieselskab), siger Selskabsloven:

§ 123
Formanden for bestyrelsen eller tilsynsrådet i et aktieselskab skal sikre, at det øverste ledelsesorgan holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af ledelsen eller selskabets generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 144, kan forlange, at det øverste ledelsesorgan indkaldes. En direktør har, selv om den pågældende ikke er medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet, ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens eller tilsynsrådets møder, medmindre bestyrelsen eller tilsynsrådet i de enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse.

Som det ses omfatter bestemmelsen kun aktieselskaber. Anpartsselskaber kan gøre ”som de har lyst”.

Det ses, at formanden bestemmer indkaldelsesmåden og varslet, i det omfang dette ikke er bestemt i bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden. Bestyrelsen eller tilsynsrådet fastsætter selv regler for afholdelse af møder herunder for behandling af spørgsmål, som ikke er sat på dagsordenen.

Hvornår er bestyrelsen beslutningsdygtig?

Om beslutningsdygtighed, siger Selskabsloven:

§ 124
Bestyrelsen eller tilsynsrådet er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er repræsenteret, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større krav. Beslutninger må dog ikke træffes, uden at så vidt muligt samtlige medlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling.
Stk. 2. Har et medlem forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives suppleanten adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer. Medmindre andet er besluttet af bestyrelsen eller tilsynsrådet eller fastsat i vedtægterne, kan et medlem i enkeltstående tilfælde give fuldmagt til et andet medlem i stedet for at indkalde en suppleant, hvis dette er betryggende henset til emnet for drøftelserne.
Stk. 3. De anliggender, der behandles i bestyrelsen eller tilsynsrådet, afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme, eller ved formandens forfald næstformandens, er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Det ses at mere end halvdelen af medlemmerne skal være til stede, for at der kan træffes en beslutning. Vedtægterne for selskabet kan foreskrive skærpede quorumkrav. Baggrunden herfor er, at bestyrelsen ikke bør være kompetent til at kunne varetage sine forpligtelser, medmindre et vist antal af medlemmerne har deltaget aktivt i drøftelserne og beslutningen (bestyrelsen er jo et kollektivt organ).

Det ses endvidere i stk. 3, at afgørelse i bestyrelsen sker med simpelt flertal, medmindre vedtægterne kræver kvalificeret majoritet eller enstemmighed. Vedtægterne kan bestemme, at formandens stemme skal være afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Hvad er en bestyrelsesprotokol for bestyrelsen?

Bestyrelsesmøder skal refereres i en såkaldt protokol:

§ 128
Hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer, føres der en protokol over forhandlingerne, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer.
Stk. 2. Et tilstedeværende ledelsesmedlem, der ikke er enig i en beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Læg mærke til formalia her, der ofte tilsidesættes: Der omtales ikke en beslutningsprotokol, men en forhandlingsprotokol: Af hensyn til senere mulighed for dokumentation og eventuelt placering af ansvar skal protokollen derfor være en forhandlingsprotokol og ikke kun en beslutningsprotokol. Desuden skal det bagefter være muligt at genfinde forudsætningerne for de drøftelser, der har fundet sted. Protokollen kan føres elektronisk. I den forbindelse skal bestyrelsen tage højde for, hvordan det sikres, at den elektroniske version af protokollen er den ægte.

Som udgangspunkt fritager det ikke et medlem for senere at ifalde ansvar, at vedkommende ikke har deltaget i et møde eller har underskrevet protokollen. Medlemmer af bestyrelsen, som ikke har deltaget i et møde, bør derfor efterfølgende orientere sig i protokollen.

I lyset af det ansvar, der følger med at påtage sig hvervet, tilkommer der et tiltrædende medlem af bestyrelsen fuld adgang til at gøre sig bekendt med indholdet af forhandlingsprotokollen.

Retten til at få sin afvigende mening ført til protokol gælder både for medlemmerne af bestyrelsen og for direktører, som deltager i mødet.

En indførsel i protokollen kan give de enkelte ledelsesmedlemmer en mulighed for at frigøre sig for et eventuelt medansvar for trufne dispositioner. En sådan ansvarsfritagelse kan som udgangspunkt ikke påberåbes, hvis den pågældende ved at medunderskrive de nødvendige dokumenter eller på anden måde medvirker til at gennemføre den trufne beslutning. Kræver en beslutnings gennemførelse underskrift af samtlige medlemmer af det øverste ledelsesorgan, må et medlem, der ikke bifalder den trufne beslutning, enten hindre aftalens gennemførelse, eller, hvis den pågældende ikke vil tage ansvaret herfor, udtræde af bestyrelsen eller tilsynsrådet.

Der skal være en – konkret – forretningsorden for bestyrelsen.

Bestyrelsen skal have en forretningsorden: (uddrag)

§ 130
Hvis bestyrelsen eller tilsynsrådet i et kapitalselskab består af flere medlemmer, skal der ved en forretningsorden træffes nærmere bestemmelser om udførelsen af bestyrelsens eller tilsynsrådets hverv.
Stk. 2. Ved udformningen af forretningsordenen skal der tages udgangspunkt i kapitalselskabets virksomhed og behov. I den forbindelse bør bestyrelsen eller tilsynsrådet særligt overveje, om forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om konstitution, arbejdsdeling, tilsyn med direktionens daglige ledelse, føring af bøger, protokoller m.v., skriftlige og elektroniske møder, tavshedspligt, suppleanter, regnskabskontrol, underskrivelse af revisionsprotokol og sikring af tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision.

For det første skal du lægge mærke til at der er pligt til at udforme en forretningsorden, og dernæst skal du lægge mærke til at den skal være konkret – det betyder at et simpelt paradigme ikke kan anvendes. Med andre ord skal du nok forvente bistand fra min side her.

Stk. 2 indeholder således regler om, hvad forretningsordenen bør indeholde.

Hvad skal forretningsordenen indeholde – Forretningsorden bestyrelse:

Efter de tidligere regler om forretningsordenen for bestyrelsen i selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og i statslige aktieselskaber, skulle der angives en række forhold, som medlemmerne af bestyrelsen som minimum skal have den nødvendige indsigt i.

Disse forhold er:

– at fastlægge bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med hvilket interval der skal afholdes møder,

– at fastlægge retningslinjer for arbejdsdelingen, herunder forretningsgange, bemyndigelser og instrukser, mellem bestyrelse og direktion eller andre etablerede organer,

– at fastlægge, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse af kapitalselskabets virksomhed og med datterselskaber,

– at fastlægge retningslinjer for oprettelse og føring af bøger, fortegnelser og protokoller efter denne lov,

– at pålægge bestyrelsen at tage stilling til kapitalselskabets organisation såsom regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation og budgettering,

– at pålægge bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af dens opgaver,

– at pålægge bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt tage stilling til rapporter om kapitalselskabets likviditet, ordrebeholdning, væsentlige dispositioner, overordnede forsikringsforhold, finansieringsforhold, pengestrømme og særlige risici,

– at pålægge bestyrelsen at tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,

– at pålægge bestyrelsen at gennemgå kapitalselskabets perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert regnskabsår og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra samt

– at pålægge bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern revision.

Opregningen af disse pligter for bestyrelsen er ikke udtømmende. Det nærmere indhold af pligterne må stadig fastlægges ud fra både lovgivningen og de konkrete forhold i selskabet.

Hvad gælder om inhabilitet i bestyrelsen?

Om inhabilitet siger selskabsloven:

§ 131
Et medlem af ledelsen må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem kapitalselskabet og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale mellem kapitalselskabet og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis vedkommende har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod kapitalselskabets.

Bestemmelsen forbyder ikke alene et medlem af ledelsen at deltage i afstemningen i de omhandlede tilfælde af interessekonflikter mellem den pågældende og kapitalselskabet, men overhovedet at deltage i behandlingen. Bestemmelsen omfatter både anpartsselskaber og aktieselskaber.

Hvad gælder om tavshedspligt for bestyrelsen?

Om tavshedspligt siger selskabsloven:

§ 132
Medlemmer af bestyrelsen og tilsynsrådet, direktører, vurderingsmænd og granskningsmænd samt disses medhjælpere og suppleanter må ikke uberettiget videregive, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til.

Bestyrelsens medlemmer kan faktisk straffes, hvis de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om. (§ 381)

Giver bestyrelsen øget salg

Hvad gælder om repræsentation og tegningsret for bestyrelsen og for bestyrelsesmedlemmet.

Om repræsentation og tegningsret etc. udadtil: (uddrag)

§ 135
Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer kapitalselskabet udadtil.
Stk. 2. Kapitalselskabet forpligtes ved aftaler, som indgås på kapitalselskabets vegne af det samlede centrale ledelsesorgan, af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør. Medlemmerne af tilsynsrådet kan ikke tegne kapitalselskabet.
Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og direktionen, kan i vedtægterne begrænses, således at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

Læg mærke til, at der er forskel på at repræsentere et selskab, og ”tegne” et selskab.

Repræsentationsretten giver medlemmer af direktion og bestyrelse kompetence til at optræde på kapitalselskabets vegne i alle forhold over for tredjemand. Kompetencen er generel, og den kan hverken begrænses eller fratages de pågældende ved en vedtægtsbestemmelse, således som tegningsretten kan, jf. stk. 3.

Adgang til at forpligte kapitalselskabet ved retshandler følger af tegningsretten, som er hjemlet i stk. 2.

Reglerne om tegningsret fastslår, at såvel den samlede bestyrelse som enkelte medlemmer af bestyrelse eller direktion kan forpligte kapitalselskabet.

Indeholder vedtægterne ingen bestemmelser om kapitalselskabets tegningsregler, vil den legale tegningsret blive registreret i Erhvervsstyrelsen for det pågældende kapitalselskab, således at kapitalselskabet tegnes af bestyrelsens medlemmer hver for sig eller af en direktør alene – eller af den samlede bestyrelse. Med andre ord skal dette element selvfølgelig drøftes i forbindelse med udformningen af vedtægterne.

Det er ikke nødvendigt at optage denne legale tegningsret i vedtægterne. Tegningsretten efter stk. 2 giver adgang til at forpligte kapitalselskabet i enhver henseende inden for de rammer, som loven angiver for de pågældende organers beføjelser.

Når en aftale er indgået af de tegningsberettigede, er et kapitalselskab forpligtet ved aftalen, uanset om de pågældende ved aftalens indgåelse har overskredet en indre bemyndigelse, og uanset om der handles direkte i strid med direktiver givet af generalforsamlingen. Kun i tilfælde, hvor kapitalselskabet kan bevise, at tredjemand var i ond tro om, at den tegningsberettigede handlede i strid med bemyndigelsen, kan aftalen anfægtes af kapitalselskabet, jf. princippet i aftalelovens § 11. Også derfor er det selvfølgelig væsentligt, at man gør sig nogle tanker i denne forbindelse.

Hvordan aflønnes en bestyrelse?

Aflønning skal overvejes. Selskabsloven siger følgende:

§ 138
Medlemmer af et kapitalselskabs ledelse kan lønnes med fast eller variabelt vederlag. Vederlaget må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til kapitalselskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.
Stk. 2. Går et kapitalselskab konkurs, skal medlemmer af ledelsen, selv om de har været i god tro, tilbagebetale, hvad de i de sidste 5 år før fristdagen har oppebåret i variabelt vederlag, forudsat at kapitalselskabet var insolvent, da det variable vederlag blev fastsat.

Ved variabelt vederlag forstås en aflønning, der fastlægges efter variable forhold som f.eks. resultatmål.

I relation til, om et vederlag kan anses som sædvanligt efter hvervets art og omfang kan der tages udgangspunkt i, hvad der udbetales for tilsvarende arbejdsopgaver i sammenlignelige virksomheder. I relation til beslutningen om vederlagets størrelse står det øverste ledelsesorgan til ansvar i forhold til generalforsamlingen, som godkender vederlaget i forbindelse med godkendelse af årsrapporten.

Det er det ledelsesorgan, som ansætter ledelsesmedlemmerne, der bærer ansvaret for, at aflønningen af disse er i overensstemmelse med lovens regler. Det er således det øverste ledelsesorgan, dvs. bestyrelsen henholdsvis tilsynsrådet, der i forhold til generalforsamlingen står til ansvar for aflønningen af direktionens medlemmer.

Hvad gælder om bestyrelsesansvar?

Medlemmer af ledelsen i et selskab, løber altid en risiko for et ansvar for handlinger udført i eller for selskabet. I selskabslovens konkretiseres ansvaret med lovens ord således: (Uddrag)

§361
..medlemmer af ledelsen.. som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet (selskabet) skade, er pligtige til at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand …

Bestemmelserne medfører ikke en særlig ansvarsregel på det selskabsretlige område, men indeholder en henvisning til dansk rets almindelige erstatningsregler. Med lovbestemmelsen fremhæves dog det erstatningsansvar, der påhviler stiftere og medlemmer af et kapitalselskabs ledelse.

Ansvaret knytter sig til udførelsen af de omfattede personers hverv, såfremt de har udøvet ledelse på en ansvarspådragende måde.

Bestemmelsen omfatter de nævnte personers ansvar over for kapitalselskabet for den lidte skade.

Det samme gælder, når de nævnte personer har tilføjet kapitalejere, selskabets kreditorer eller andre tredjemænd skade.

Der er tale om dansk rets helt almindelige erstatningsregler (den såkaldt ”culpa-norm”), hvorefter der kan pålægges erstatningspligt for det, der kaldes adækvat skade, som er forvoldt ved en retsstridig handling, der kan tilregnes skadevolderen som enten forsætlig (”med vilje”) eller som uagtsom. Der er ikke tale om et solidarisk ansvar ubetinget, handlingerne skal vurderes individuelt.

Hvis man ser på praksis, så er det, der typisk begrunder et ansvar, det, at ledelsen f.x. har forholdt sig passiv eller undladt at orientere om selskabets økonomiske situation. Generelt kan man sige, at f.x. aktive tiltag, f.x. hvor en ledelsen forsøger at ”vende skuden”, ikke i sig selv er ansvarspådragende, igen, medmindre ledelsen så alligevel ikke standser selskabet i tide.

Denne vurdering af, hvornår er ”i tide”, går så på, at vurdere, hvornår vidste og hvornår burde ledelsen indse, at en fortsat drift medførte en risiko for øget tab for selskabets kreditorer.

Med udgangspunkt i nedenfor nævnte udtræk af retspraksis kan man tillade sig at konkludere, at en såkaldt ”business judgement rule”, altså det forretningsmæssige skøn, accepteres og er gældende.

Hvor der handles, der spildes.

Man kan vurdere ”et” nu, og ”andet” i bagklogskabens lys.

Det må accepteres.

Det er imidlertid forsvarligheden i den aktuelle situation man vurderer, og således ikke i bagklogskabens lys. Naturligvis under forudsætning af, at en disposition eller beslutning træffes under hensyntagen til selskabet og ikke andre hensyn, for det er netop dette hensyn, ledelsen skal tage hensyn til.

Selv i en vanskelig økonomisk situation tillades en ledelse altså at træffe vanskelige beslutninger, herunder at søge at ”vende en skude”. Domstolene synes at vise en vis tilbageholdenhed med at foretage en vurdering af de forretningsmæssige skøn. Der er med andre ord ikke lighedstegn mellem en tabsgivende disposition og et ansvar.

Hvis en bestyrelse skal træffe en beslutning, skal beslutningen altså træffes på basis af en fornuftigt oplyst og klart beslutningsgrundlag. Er beslutningsgrundlaget ikke klart og oplyst, eller er det ligefrem utilstrækkeligt, kan ledelsen i falde ansvar, såfremt bestyrelsen ikke søger klarheden.

Hvis man “ansætter” eller vælger en bestyrelse, indgår man så bestyrelsesaftaler?

I min verden er det ikke unormalt med en decideret bestyrelsesaftale mellem dig som aktionær i selskabet, Selskabet og på den anden side bestyrelsesmedlemmet. Aftalen er en slags ”ansættelsesaftale” mellem Selskabet og medlemmet, og bør derfor forventningsafstemme parternes forventninger. Aftalen kan derfor inddrage og fastlægge

Medlemmets opgaver
o Hvor mange møder
o Hvilke møder er der så tale om, strategimøder (1 dag) + normale møder 3 – 4 timer f.x.
o Hvad man modtager månedligt
o Hvilken rapportering der afgives
o Telefoniske konsultationer – omfang etc.

Arbejdsdeling i forhold til direktionen
o Respekt af forretningsordenen
o Hvad er større betydningsfulde beslutninger (magtfordelingen beskrevet ovenfor)

Honorar
o Det enkelte medlem f.x. 50.000 – formanden: det dobbelt – næstformanden 1½ gang – hvor tit faktureres det? Kvartaltsvis?
o Kan man modtage særskilt honorar (ved større arbejder)

Aftalens varighed
o Eksempel: at den løber fra førstkommende ordinære generalforsamling til om 4 år, MEN
o At vedkommende er på valg hvert år (hvorved medlemmet selvsagt må oppe sig..)
o At den kan opsiges når som helst uden varsel

Dette er blot tanker til inspiration af forholdet.

Afslutning

Det er mit håb, at ovenstående har givet dig inspiration. Smid gerne en bemærkning nedenfor, eller del gerne dette indlæg, hvis du har folk i netværket, der kan have gavn heraf.

Ansvarsfraskrivelse
Advokat Jacob Tøjner tilbyder alene ditselskab.dk, herunder bloggen på ditselskab.dk som en service til dig og en kilde til inspiration og information. Det du finder og læser her, kan ikke erstatte konkret advokatrådgivning, og min levering af denne service til dig som læser, kan på ingen måde etablere et advokat-klientforhold mellem dig som læser og advokat Jacob Tøjner. Artiklerne her på ditselskab.dk er forsøgt gengivet så præcist som muligt, men Jacob Tøjner fraskriver sig ethvert ansvar som følge af fejl, forkerte oplysninger, mangelfulde oplysninger eller manglende opdatering af artiklerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *