Ændringer af ligningslovens § 7 P – hvad betyder lovudkastet for medarbejderaktier?

Regeringen har den 25. august 2025 sendt et udkast til lovforslag i høring, som blandt andet ændrer reglerne om medarbejderaktier i ligningslovens § 7 P. Ændringerne er en del af Iværksætterpakken fra juni 2024. Formålet er at gøre ordningen mere attraktiv og anvendelig for nye og mindre virksomheder. Denne artikel gennemgår de gældende regler i § 7 P. De foreslåede ændringer samt konsekvenserne . (Tidligere regler er omtalt her.)

Gældende ret

Efter de nugældende regler i ligningslovens § 7 P kan en medarbejder modtage aktier, købe- eller tegningsretter fra sin arbejdsgiver. Beskatningen sker ikke på tildelingstidspunktet, men udskydes til det tidspunkt, hvor aktierne realiseres. Gevinsten beskattes som aktieindkomst, og selskabet har ikke fradrag for værdien.

Som udgangspunkt gælder et værdiloft: den samlede værdi af aktielønnen må ikke overstige 10 procent af medarbejderens årsløn. Hvis ordningen tilbydes til mindst 80 procent af en afgrænset medarbejderkreds, kan loftet hæves til 20 procent. Der findes desuden en særregel for nye, mindre virksomheder. Efter denne regel kan ansatte i virksomheder, der er under fem år gamle, har højst 50 ansatte og en nettoomsætning eller balancesum på højst 15 mio. kr., modtage aktieløn svarende til op til 50 procent af deres årsløn. Virksomheden må hverken være børsnoteret eller have karakter af pengetank, og medarbejderen må ikke være hovedaktionær.

Årslønnen opgøres ud fra objektive kriterier: fast løn, skattepligtige personalegoder og pensionsbidrag. Variabel løn kan indgå, hvis den er realistisk og væsentlig. Der er efter de gældende regler ikke krav om, at en del af årslønnen skal være udbetalt i kontanter.

De foreslåede ændringer i ligningslovens § 7 P

Lovudkastet ændrer på to centrale punkter: loftet for aktielønnens størrelse og de virksomhedsgrænser, der definerer, hvad der forstås ved en ny og mindre virksomhed.

For det første foreslås det, at værdiloftet ophæves for de virksomheder, der opfylder betingelserne for at være en ny og mindre virksomhed, hvis medarbejderen samtidig modtager en vis grundløn. Denne grundløn fastsættes til mindst 193.200 kr. i 2010-niveau. Dette svarer til ca. 253.100 kr. i 2025-niveau. Beløbet svarer omtrent til 12 måneders højeste dagpengesats. Grundlønnen opgøres efter samme regler som årslønnen i dag. Grundlønnen kan derfor bestå af både kontant løn, skattepligtige personalegoder, pensionsindbetalinger og aktieløn. Der indføres ikke noget krav om, at grundlønnen skal være kontant.

For det andet foreslås det, at kriterierne for at være en ny og mindre virksomhed udvides betydeligt. Alderskravet ændres fra under fem år til under ti år. Grænsen for antal ansatte hæves fra højst 50 til højst 150. Omsætnings- eller balancegrænsen forhøjes fra højst 15 mio. kr. til højst 200 mio. kr. De øvrige krav består uændret: virksomheden må ikke være børsnoteret. virksomheden må ikke have karakter af pengetank, og medarbejderen må ikke være hovedaktionær.

Det betyder, at en langt større kreds af virksomheder vil kunne anvende ordningen fremover.

Hvor mange virksomheder i dag falder uden for på grund af alder, størrelse eller omsætning, vil de med de nye grænser i langt højere grad kunne tilbyde medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 P uden de tidligere lofter.

Ikrafttræden og EU-godkendelse af ligningslovens § 7 P

Ændringerne i ligningslovens § 7 P kan først træde i kraft, når Europa-Kommissionen har godkendt dem som forenelige med statsstøttereglerne. Det fremgår af lovudkastet, at ikrafttrædelsen fastsættes af skatteministeren, og at ændringerne kun vil gælde for aftaler om aktieløn, der indgås efter dette tidspunkt.

For virksomheder betyder det, at man endnu ikke kan indgå aftaler efter de nye regler, men bør forberede sig på ændringerne, så snart Kommissionen har givet grønt lys, og ministeren har fastsat datoen.

Konsekvenser i praksis om ligningslovens § 7 P

For medarbejderen betyder ændringen i ligningslovens § 7 P, at det bliver muligt at modtage en større del af lønnen som aktieløn uden at være begrænset af 10-, 20- eller 50-procentloftet. Så længe grundlønnen overstiger den fastsatte beløbsgrænse, kan hele den øvrige løn i princippet konverteres til aktier.

For virksomhederne betyder det, at ordningen bliver et langt mere fleksibelt og attraktivt værktøj til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Virksomheder, der tidligere var for gamle, for store eller havde for høj omsætning til at opfylde kriterierne, vil nu kunne falde ind under ordningen. Det kan eksempelvis gælde scale-up virksomheder med op til 150 ansatte og en omsætning på op til 200 mio. kr., som hidtil har været udelukket.

Perspektiv og vurdering af ligningslovens § 7 P

Lovudkastet ændrer ikke på den grundlæggende struktur i ligningslovens § 7 P: beskatning sker fortsat først ved realisation. Gevinster beskattes som aktieindkomst. Selskabet får ikke fradrag. Det ændrer heller ikke på de grundlæggende krav om, at ordningen skal være aftalt på klare vilkår, og at værdiansættelsen skal ske til markedsværdi.

Men ændringen betyder en væsentlig udvidelse af ordningens anvendelsesområde. Flere virksomheder vil kunne anvende den. De vil kunne tilbyde medarbejderaktier i langt større omfang. Dermed bliver ordningen et mere reelt alternativ til kontant løn for iværksættere og vækstvirksomheder. Særligt dem, der ønsker at spare på likviditeten (til løn) og samtidig give medarbejdere en reel andel i virksomhedens succes.

Lovudkastet er endnu ikke vedtaget. Forslaget skal igennem både EU-godkendelse og det almindelige lovgivningsforløb. Men der er tale om en ændring, som vil kunne få stor betydning for danske iværksættere, hvis den gennemføres i sin nuværende form.

Overblik over ligningslovens § 7 P