Resumé for revisorer: Adgang til oplysninger om reelle ejere (efter lukning for offentligheden)

Hvad ændrer sig?

• Fra 01.09.2025 lukkes den åbne, offentlige opslagadgang i ejerregisteret.

• Herefter gives adgang kun til: kompetente myndigheder, forpligtede enheder (herunder revisorer), samt til aktører med legitim interesse.

• Revisorer er “forpligtede enheder” efter hvidvaskloven, hvilket giver en særskilt og bredere adgang.

Revisorers adgangsgrundlag

1. Som “forpligtet enhed” (hvidvaskloven)

• Revisorer er udtrykkeligt omfattet af hvidvaskloven, når de udfører lovpligtige og andre erklæringsopgaver, rådgivning i forbindelse med etablering af selskaber mv.

• Dette betyder, at revisorer kan få operativ adgang til ejerregisteret for at gennemføre kundekendskabsprocedurer (KYC) og løbende overvågning af klientforhold.

• Adgangen er ikke generel fri adgang, men må bruges til konkrete, nødvendige opslag i relation til hvidvaskforpligtelser.

2. Som “legitim interesse”

• Revisorer kan i visse situationer også ansøge om adgang ud fra legitim interesse, fx når ejeroplysninger er nødvendige for at varetage et konkret retskrav eller forebygge/opklare misbrug.

• Dette er dog mere begrænset i praksis, da AML-sporet normalt er tilstrækkeligt til revisionsarbejdet.

Hvilke oplysninger får revisorer adgang til?

• Identifikation af de reelle ejere (navn, statsborgerskab, bopælsland mv.).

• Oplysning om art og omfang af ejer- eller kontrolrettigheder.

• Adgangen er formålsbestemt: oplysningerne må kun anvendes i relation til AML-arbejde eller dokumenteret legitim interesse.

Proces for ansøgning og brug

A. Som forpligtet enhed

• Revisionsvirksomheden ansøger Erhvervsstyrelsen om adgang og dokumenterer:

  1. CVR-nummer og virksomhedens identitet.

  2. Status som forpligtet enhed under hvidvaskloven.

  3. Beskrivelse af formål og procedurer (KYC, løbende overvågning).

  4. Politikker for intern styring: hvem har adgang, hvordan logges opslag, og hvordan sikres formålsbegrænsning.

B. Som legitim interesse

• Kun hvor AML-formålet ikke dækker, og der foreligger et særskilt retskrav eller konkret retlig risiko.

• Revisor skal dokumentere:

  1. Hvad retskravet er.

  2. Hvorfor oplysninger om reelle ejere er nødvendige og proportionale.

  3. Bilag, fx kontrakter, fuldmagter eller erklæringsopgaver.

  4. Hvordan data behandles, opbevares og slettes efter brug.

Brugsvilkår og compliance

• Formålsbegrænsning: Data må kun bruges til AML eller dokumenteret legitim interesse.

• Logning og sporbarhed: Opslag skal være personligt identificerbare og knyttet til en klient/sag.

• Sletning: Oplysninger skal slettes, når de ikke længere er nødvendige.

• Risiko ved misbrug: Adgang kan inddrages, og tilsyn (Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen) kan gribe ind.

Praktisk tjekliste til revisionskontoret

AML-adgang (forpligtet enhed)

1. Udpeg AML-ansvarlig partner/medarbejder.

2. Udarbejd intern politik om adgang: hvem må slå op, hvordan logges opslag, hvordan dokumenteres formål.

3. Indsend ansøgning til Erhvervsstyrelsen inkl. AML-procedurer.

4. Sørg for teknisk logning og revisionsspor.

5. Brug opslag målrettet og dokumentér i klientmappen.

Legitim interesse (kun hvor relevant)

1. Lav sagsnote: retskrav + nødvendighed.

2. Indsaml bilag til dokumentation.

3. Afgræns anmodning til det nødvendige.

4. Journalfør og slet oplysninger, når sagen er afsluttet.

Guide: Bekæmpelse og forebyggelse af hvidvaskning
Omhandler revisionens rolle og krav under hvidvaskloven

Mere info: https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-adgang-til-oplysninger-om-reelle-ejere