Skal du starte virksomhed med en partner? — Her er 15 vigtige overvejelser

Ikke kun den gode idé

Når I beslutter at blive medstiftere, handler det ikke kun om en god idé.

Det handler mindst lige så meget om relationen mellem jer, strukturen I sætter op, forventningerne I bringer med – og kulturen I begynder at skabe fra dag 1. Her er 15 ting, som I bør drøfte — helst før I ”bare går i gang”.

1. Værdier og vision

Start med jer selv:

Hvilke værdier står I for som mennesker – og hvilke ønsker I, at virksomheden skal leve efter? Hold en workshop og vælg 3-5 fælles værdier. Formuler visionen: hvorfor eksisterer I – hvad vil I opnå?

Ifølge eksperter fungerer kerneværdier som et kompas og filter i beslutningsprocesser.

Hvordan gør I det:

• Sæt jer to et roligt sted med post-its eller whiteboard.

• Hver skriver 5-7 personlige værdier (fx “åbenhed”, “mod”, “kundecentrering”, “bæredygtighed”).

• Sammen vælger I 3-5 værdier, I begge genkender og ønsker at bygge virksomheden på.

• Formulér en kort vision: fx “Vi skaber X for Y”.

• Integrér værdierne i daglig praksis: fx “Når vi tager beslutning A, spørger vi: Understøtter det vores værdi ’kundecentrering’?”

• Eksempel:
• Værdier: “Åbenhed”, “Ansvarlighed”, “Kundecentrering”.
• Vision: “Vi hjælper små virksomheder med at få teknologien til at arbejde for dem.”

2. Komplementære færdigheder

Forskellige kernekompetencer

Det er en stor styrke, hvis I har forskellige kernekompetencer, der supplerer hinanden – frem for at begge gør det samme.

Hvordan gør I det:

• Hold en session hvor I hver skriver jeres styrker og svagheder.

• Lav en tabel eller diagram: Hvilke kompetencer har I begge? Hvilke mangler?

• Fordel roller baseret på jeres komplementaritet – og overvej hvordan I dækker de manglende kompetencer (fx ekstern konsulent, læring eller partner).

• Eksempel:
• Person A: Styrke: UI/UX & teknisk udvikling. Svaghed: salg & netværk.
• Person B: Styrke: salg & kundekontakt. Svaghed: teknisk udvikling.
• Konklusion: Person A tager produkt & udvikling. Person B tager salg & marked.

3. Roller og ansvarsfordeling

Klarhed

Klarhed om hvem gør hvad beskytter jer mod overlap og frustration, senere når tingene bliver mere komplekse.

Hvordan gør I det:

• Lav en partner-charter eller simpel kontrakt: Hvem er ansvarlig for drift, økonomi, marketing, kundekontakt osv.

• Aftal faste møder og opfølgningsrutiner (fx ugentlig status, månedlig gennemgang).

• Definér beslutningsprocessen: fx hvilke beslutninger kan én træffe alene, hvilke kræver begge stiftere.

• Eksempel:
• Person A (Marie) ansvarlig for produkt, teknisk arkitektur, prototyper.
• Person B (Jonas) ansvarlig for salg, pipeline, marketing.
• Beslutning: Budget over 100.000 kr. kræver begge godkendelse.

4. Ejerskab, selskabsform og hæftelse

Selskabsform

En tidlig beslutning som selskabsform har stor betydning for hæftelse, skat og fleksibilitet.

Hvordan gør I det:

• Undersøg mulighederne (fx I/S vs ApS) og få rådgivning.

• Aftal ejerandel – både nu og i scenariet hvor I optager nye partnere.

• Få dokumenteret aftaler – så der ikke opstår tvivl længere fremme.

• Eksempel:
• I vælger ApS for at begrænse hæftelse.
• I aftaler individuelle holdingselskaber for fleksibilitet
• I aftaler 50/50 ejerandel, med plan om justering ved investoroptagelse.

5. Forventninger til tid og arbejdskraft

Tid og energi

At starte virksomhed kræver ofte ekstra tid og energi – og hvis I ikke er på samme bølgelængde, kan det skabe konflikter. Læs dette værktøj

Hvordan gør I det:

• Diskuter åbent: Hvor meget tid kan I hvert bruge? Er det ved siden af andet? Hvad med ferie og pauser?

• Skriv jeres forventninger ned som del af partner-aftalen eller opstartsplanen.

• Eksempel:
• Person A forventer 30 timer/uge i første 6 måneder.
• Person B forventer 20 timer/uge pga. andet job.
• I aftaler at evaluere arbejdsindsats hver 3. måned.
• Forskel i løn?

6. Økonomisk bidrag og finansiering

Hvem som bidrager med hvilke midler

I bør tidligt blive enige om hvem som bidrager med hvilke midler – og hvad der sker hvis opstart kræver uventet ekstra kapital.

Hvordan gør I det:

• Lav oversigt: Hvor meget kapital har I til start? Hvad er budgettet?

• Aftal hvem bidrager med hvad – og hvad der sker ved behov for mere kapital.

• Udarbejd scenarier for finansiering og risikobelastning.

• Eksempel:
• I har samlet 200.000 kr. til opstart.
• Hvis der kræves yderligere 100.000 kr., bidrager Person A 60 %, Person B 40%.
• hvis der er forskel i bidrag, skal ejerprocenter så ændres?

7. Kommercialisering og vækststrategi

Skalering?

Når ideen fungerer, hvordan skalerer I? Hvornår tager I næste skridt? Det hjælper at have en plan tidligt.

Hvordan gør I det:

• Lav vækst-plan: Hvornår og hvordan skalerer I? (fx nye markeder, flere produkter, licensering).

• Aftal markeringspunkter: fx “Når vi har 50 kunder – så evaluerer vi optagelse af ny partner eller investor”.

• Eksempel:
• Efter 12 måneder har I 20 betalende kunder.
• I beslutter: Når vi når 50 kunder, vurderer vi optagelse af partner eller kapital.

8. Intellektuel ejendom og rettigheder

Hvem ejer hvad? Selskabet?

Hvis jeres virksomhed bygger på software, design eller nyskabende idéer, skal I have styr på hvem ejer hvad – så I undgår senere tvister. Særligt ved skilsmisse.

Hvordan gør I det:

• Identificér jeres IP: software, know-how, designs.

• Aftal hvem ejer IP – og hvad sker ved exit eller når en af jer går videre.

• Få det skriftligt (advokat eller juridisk rådgivning).

• Eksempel:
• Virksomheden ejer al kode og design.
• Hvis Person A forlader virksomheden, beholdes IP i selskabet.
• det er jo det man køber, når man køber den anden ud.

9. Konflikthåndtering og exit-plan

Er der en plan?

Ingen partnerskab er konfliktfrit – det handler mere om at have plan for hvad I gør når uundgåelige udfordringer kommer.

Hvordan gør I det:

• Hold session: Hvad gør I ved uenighed? Hvad gør I hvis én ønsker at træde ud eller virksomheden sælges?

• Aftal exit-mekanisme: fx “Hvis en stifter ønsker at forlade efter X år – så købes aktier til værdiansættelse fastlagt af ekstern part”.

• Eksempel:
• Hvis Person B ønsker at forlade inden 3 år, skal hans aktier købes til … .

10. Ejer- og partneroptagelse

Nye partnere

Hvis I på sigt overvejer at give adgang til nye partnere eller investorer, er det godt at sætte rammerne tidligt – hvilke krav, hvordan det påvirker ejerstruktur og kontrol.

Hvordan gør I det:

• Aftal principper for optagelse: Hvornår, hvordan, med hvilken ejerandel?

• Beslut hvordan det påvirker beslutningskompetence og kultur.

• Eksempel:
• Ny partner max 20 % ejerandel.
• Begge stiftere skal godkende optagelsen.

11. Arbejdskultur og samarbejdsstil

Hvilken kultur

Hvordan I arbejder sammen fra starten sætter standarden for hele virksomheden. Kulturen skabes ikke senere – den skabes nu.

Hvordan gør I det:

• Diskuter ønsket kultur: fx åben dialog, hurtige beslutninger, eksperimentering.

• Aftal konkrete vaner og ritualer: fx “fredags statusmøde”, “innovationsdag hver måned”.

• Eksempel:
• Mandag morgen 30 min statusmøde.
• Brug fx. Slack til hverdag.
• Månedlig “innovations­dag” uden kunde­møder.

12. Belønning, kompensation og fordeling

Indtægter

Når der kommer indtægter, hvordan fordeler I dem? Skal I have løn nu eller senere? Hvad med overskud og geninvestering? Klarhed tidligt skaber tillid.

Hvordan gør I det:

• Diskuter løn/udbytte-politik: Skal I tage løn med det samme eller vente? Hvordan fordeles overskud?

• Aftal hvordan belønning hænger sammen med præstation og indsats.

• Eksempel:
• Ingen løn de første 6 måneder.
• Når overskud: 50 % geninvestering, 50 % udbytte ligeligt mellem stiftere.

13. Risikovurdering og forsikringer

Håndtering

‘Virksomhed er forbundet med risici – teknologiske, juridiske, markedsmæssige. At håndtere dem fra starten gør jer stærkere.

Hvordan gør I det:

• Identificér væsentlige risici: fx kontraktfejl, ansvar ved produktfejl, teknologisk udskiftning.

• Overvej relevante forsikringer: ansvarsforsikring, produktansvar, drift.

• Lav plan for håndtering: både forebyggende (processer) og reaktive (hvordan agerer vi, hvis det sker).

• Eksempel:
• Tegn produkt-ansvarsforsikring tidligt.
• Lav backup-plan for servernedbrud: “Hvis nedetid > 4 timer, kontakter vi kunder og giver kompensation”.

14. Kommunikation og transparens internt

Åbenhed og transparens

Åbenhed og transparens mellem stiftere – og senere team – skaber tillid og sikrer, at I ikke får “hvorfor vidste jeg ikke det?” situationer.

Hvordan gør I det:

• Aftal faste møder og rapporteringsrutiner: fx månedlig økonomisk oversigt, kvartalsvis status.

• Beslut hvordan I deler information: både mellem stiftere og med medarbejdere/freelancere.

• Skab kultur for tidlig opmærksomhed på problemer – ikke skjul dem

• Eksempel:
• Hver måned sender Person B en “nøgletal”-mail (omsætning, pipeline, churn).
• I har “åben dør”-politik: hvis problemer opstår, tages de op samme dag.

15. Personlig udvikling og balance

I er mennesker

I er ikke kun to medstiftere – I er to mennesker med liv, ambitioner og behov. Hvis I ikke passer på jer selv og hinanden, risikerer I, at virksomheden bærer præg af stress og ubalance.

Hvordan gør I det:

• Tal om jeres personlige mål og balance: Hvordan passer virksomheden ind i jeres liv?

• Sæt tid af til refleksion, læring og fri – så I ikke brænder ud.

• Lav konkrete aftaler for hvornår I kobler af og hvornår I er ”on”.

• Eksempel:
• I aftaler: 2 uger ferie uden mails for hver af jer om året.
• Hvert kvartal har I en “strategi & udviklings­dag” hvor I træder ud af daglig drift for at reflektere og lære.

Afslutning

Når I rejser jer op og markerer de punkter, som I ikke allerede har talt om, så har I allerede gjort en investering i både jeres partnerskab – og jeres virksomhedsrejse. Fordi det handler ikke kun om produktet eller markedet – det handler om hvordan I to arbejder sammen, hvordan I tager beslutninger, og hvordan I ser hinanden som medstiftere og medmennesker.

Post scriptum

Husk efter gennemgang af ovenstående, er I et kæmpe skridt på vejen til at få skabt en fantastisk ejeraftale. Prøv dette gratis værktøj.