Indledende om emnet?
Det følger af den såkaldte Retsvirkningslov § 15, at alt hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, indgår i almindeligt formuefællesskab mellem dem, for så vidt det ikke er gjort til særeje.(Det gælder selvfølgelig også anparterne i et eventuelt holdingselskab.)
Det følger altså modsætningsvis af sætningen: …for så vidt det ikke er gjort til særeje … at det ægtefællerne erhverver … kan … føres til særeje.
Kap. 2. Om formuen
§ 15
Alt hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, indgår i almindeligt formuefællesskab mellem dem, for så vidt det ikke er gjort til særeje, jf. § 28. Stk. 2. På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, får reglerne om formuefællesskab dog kun anvendelse i den udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særlig gældende regler.
Hvad er fælleseje og hvad er særeje?
Fælleseje kaldes også formuefællesskab. Formuefællesskab og fælleseje betyder IKKE at man ejer (det man ejer) fælles. Næ. Det betyder, at man derimod deler fællesboet ved for eksempel skilsmisse. Altså det som Manden ejer og det som Hustruen ejer, der lægges sammen i en samlet pulje, hvorefter hver af dem har krav på 50%.
Særeje betyder, at det man ejer (selv), ikke skal indgå i det regnskab (eller opgørelse). Det man ejer bliver simpelthen holdt udenfor og er lagt til side. Der er forskellige former for særeje: Skilsmissesæreje, Fuldstændig særeje, Kombinationssæreje, Brøkdelssæreje, Sumsæreje, Anpartssæreje.
Det fører for vidt og forklare, hvad alle disse særeje står for, så derfor definerer jeg dem folk “plejer” at vælge:
Skilsmissesæreje:
Skilsmissesæreje bevirker, at særejet ikke skal indgå i delingen ved separation og skilsmisse. Fællesboskiftelovens § 70 a, stk. 2 om krydsende udtagelsesret gælder ikke for skilsmissesæreje. Ved en ægtefælles død er formuen fælleseje. Længstlevende ægtefælle kan derfor sidde i uskiftet bo med skilsmissesærejet; og har udløsningsret efter arvelovens § 12. Ulempen for længstlevende er, at også dennes formue bliver fælleseje ved død. Hvis længstlevendes formue er større end førstafdødes, skal længstlevende ved skifte aflevere boslodskrav til førstafdødes bo – til fordel for førstafdødes og evt. kreditorer, hvis førstafdødes bo var insolvent.
Fuldstændig særeje:
Fuldstændigt særeje bevirker, at særejet gælder, hvad enten ægteskabet opløses ved separation/skilsmisse eller ved ægtefællens død. Har begge ægtefæller fuldstændigt særeje, beholder længstlevende ægtefælle sit eget særeje og kan ikke kræve boslod af afdødes særeje, som fordeles til kreditorer og arvinger, herunder den længstlevende ægtefælle. Denne kan ikke sidde i uskiftet bo, jf. arvelovens § 17. Der er udlægsret for ægtefællens arv af særejet, jf. arvelovens § 13 c, men ikke udløsningsret, cf. arvelovens § 12 b.
Hvorfor placere holdingselskabet i særeje? (eller driftsselskabet for den sags skyld).
Den nok primære årsag til at ville placere virksomheden eller holdingselskabet i særeje er selvfølgelig at holde værdierne udenfor fællesejet eller formuefællesskabet. Værdierne i virksomheden er oftest bundet op på ikke realiserbare værdier, og værdierne indeholder ofte latente skatter og er ikke likvide.
Lad os tage et eksempel
Hustruen ejer ½ af andelslejligheden, der har en “friværdi” på 200.000. Manden ejer det samme. Herudover består Fællesboet af almindeligt indbo for 100.000, og der er ikke nogen formue. Hustruen ejer et IVS, hvori hun udvikler en APP. IVS’ kapital er på kr. 1.000. Efter en årrække viser det sig at 2 mulige investorer kunne være interesseret i samlet at smide 500.000 i hendes virksomhed for 1/5 ejerskab. Ergo må virksomheden jo være 5 x 500.000 kr. værd, eller 2,5 mio. kr. Manden falder for fitnesstræneren, hun er jo aldrig hjemme, og nu vil han skilles. Og hvad sker der så?
bodeling eksempel
(ja: indbo er med “d” godt set..)
Til dette eksempel kan man jo med rette stille spørgsmålet: hvor skal hustruen få 1.325.000 kr. fra. Ja, jeg ved det ikke – måske ved at blive tvunget til at sælge virksomheden til investorerne, eller sælge en endnu større andel til investorerne – og betale en masse skat. Eller ved at optage et temmelig stort lån i banken med pant i virksomheden? Det korte af det lange er, eksemplet har jo helt uoverstigelige konsekvenser – fordi manden løber med fitness trænere.
For jer der arbejder sammen og ejer en virksomhed i fællesskab:
Hvis vi to (dig kære læser & mig) ejer en virksomhed sammen, og ovenstående så sker for mig.
Så er det mig, der skal skilles, og så er det jo mig, der i eksemplet skal finde 1.325.000 for at kunne betale min “X”.
Og kan jeg ikke det, så må jeg jo udbyde mine andele i vores fælles virksomhed til salg.
Og da vi sikkert har – nu da du har mig som forretningspartner – udformet en ordentlig og seriøs ejeraftale så følger det jo heraf, at du har forkøbsret til mine anparter i vort fælles selskab, såfremt jeg udbyder dem til salg. Det er selvfølgelig fint nok, men var det det du skulle bruge din opsparing på i dit holdingselskab. Det der skulle være din pension, sparet skattefrit op i dit holding, det skal nu bruges som købesum for mine anparter i vores selskab, fordi min hustru løber med en fitnesstræner – (en passant, hvilket jeg måske godt kunne forstå, hvis hun gjorde, men det har ikke noget med dette indlæg og gøre.)
Hvordan kan du fjerne denne risiko? Det kan du kun ved at kræve, at jeg placerer mine anparter i vort fælles selskab (og ejer jeg dette fælles selskab igennem mit holdingselskab, hvilket jeg selvfølgelig gør, fordi alt andet er tåbeligt ved fælleseje om en fælles virksomhed – da anparterne i mit holdingselskab) i mindst skilsmissesæreje.
Her holdes IVS’et udenfor skilsmissen..
Derfor.
Hvordan placerer man holdingselskabet i særeje?
Svaret herpå finder vi i Retsvirkningslovens § 28:
Kap. 4. Om ægtepagter og andre retshandler mellem ægtefæller
§ 28
Ved ægtepagt kan ægtefæller aftale:
- at hver ægtefælle ved bodeling efter separation eller skilsmisse beholder, hvad denne ejer, men at der er formuefællesskab ved dødsboskifte (skilsmissesæreje), og
- i forbindelse med en aftale om skilsmissesæreje, at ejendelene ved dødsboskifte skal forbeholdes en ægtefælle eller dennes arvinger (fuldstændigt særeje).
Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan angå en del af ægtefællernes ejendele, kan tidsbegrænses og kan træffes alene med henblik på en af ægtefællernes død. Stk. 3. En aftale efter stk. 1 omfatter, hvad der træder i stedet for de ejendele, aftalen vedrører, og indtægter af disse ejendele, medmindre andet er bestemt i aftalen. **** § 37
Ægtepagt må for at blive gyldig tinglyses i personbogen jf. kapitel 6.
For at udforme en ægtepagt skal du anvende en advokat. Det skal du fordi det at udforme en ægtepagt – der godt nok omfangsmæssigt kun omfatter 1 -3 A4 ark, indebærer rådgivning. Dernæst skal ægtepagten tinglyses. Det koster et gebyr til den danske stat.. (Som sædvanligt..) Gebyret til at anvende det digitale system er kr. 1.660 – se om gebyrer her.
Hvornår placerer man bedst holdingselskabet i særeje?
Det gør man selvfølgelig i forbindelse med indledningen af et samarbejde. Eller man gør det FØR man bliver gift. Og ja, ægtefællen skal overbevises, hvis man først er blevet gift. Det kan være et problem, men som jeg altid siger, det er farligt for den “fælles økonomi” at lade være. Se eksemplerne ovenfor.