BREAKING: Tjek 'Produkter & Ydelser' for priser & populære selskabspakker....
NyhedOvervejer du at etablere selskab? Tjek vores ALL INCLUSIVE koncept ved bestilling af selskaber >>>>>Læs mere
×
Drøft din sag med Advokat Jacob Tøjner
Ring mig op

Ejeraftaler handler om de meget væsentlige spilleregler, der bør aftales mellem de parter, der ejer et selskab i fællesskab. Det kan ikke siges oftest nok, at aftalen er essentiel. Og det er ganske ligegyldigt, hvad I driver af fællesskab. Læs artiklen og få indblik i, hvorfor det er dumt at fravælge denne aftale.

Opdateret april 2017

En ejeraftale er for jer, der er flere om et anpartsselskab, iværksætterselskab eller aktieselskab!

 

basal ole og jens model

Hvorfor?

Er I flere ejere af for eksempel et anpartsselskab, aktieselskab, partnerselskab eller et IVS (Iværksætterselskab), er det meget væsentligt for jer, at I overvejer grundigt og får reguleret jeres indbyrdes forhold – i en såkaldt ejeraftale.

Det handler med andre ord om de spilleregler, der skal være gældende for jeres fælles drift i et fælles selskab. Læs artikel, se videoerne og bliv klogere på, hvad en sådan aftale skal indeholde, og hvorfor et nej til at budgettere en sådan aftale er uklogt.

En ejeraftale er det samme som det, der tidligere blev betegnet som en anpartshaveroverenskomst eller en aktionæroverenskomst – benævnt efter selskabets form. Uden en sådan ejeraftale, kan der være usikkerhed om jeres aftaleforhold og jeres indbyrdes retsstilling. Herunder særligt, hvis samarbejdet ikke udvikler sig i den rigtige retning, eller for eksempel, hvor en part dør.

Start med at se denne video – den er godt nok fra 2013, og bortset fra at jeg er tydeligt yngre, så opsummerer den generelle betragtninger og ‘holder stadig':

 

En ejeraftale regulerer rettigheder og forpligtelser i den tid man ejer sammen f.x. anparter i anpartsselskabet. Ofte rækker ejeraftalen dog også frem i tiden, og dækker en periode efter man er trådt ud af anpartsselskabet, efter man er gået fra hinanden og eller har opløst samejet eller fællesejet om driftsselskabet.

EKSEMPLER på fremadrettede reguleringer:

  • vilkår om fortrolighed – det er meget væsentligt, at hvad der er fortroligt i dag, og også fortroligt i morgen!
  • immaterielle rettigheder til frembragt IP – IP betyder rettigheder til for eksempel: koncepter, softwarekode, varemærker, copyrights, patenterrettigheder, opfindelser, virksomhedsnavn, etc. Forestil dig, at I ikke har fastlagt regler herom, og en partner begynder (måske endda i forbindelse med (samtidig) samarbejdet) at udnytte sådanne rettigheder andetsteds i andet regi. Ganske enkelt uoverskuelige konsekvenser for virksomheden, hvis der ikke er sikkerhed om ejerskabet til disse rettigheder. Emnet ‘fylder ofte godt’ i ejeraftalerne jeg producerer.
  • konkurrenceklausuler: Nogen elsker dem, andre hader dem. Uanset hvad skal der tages stilling til dem. Hvis jeg køber dig ud af vores virksomhed for 1 mio. vil jeg godt nok være træt af, at netop den mio. er med til at finansiere, at du starter konkurrerende virksomhed på “den anden side af gaden”. Langt længere nede i artiklen finder du en kort video, der berører overvejelserne herom nærmere.
  • kundeklausuler m.v. – måske i “kombi” med en konkurrenceklausul – hvad er det, vi vil beskytte – vil jeg forhindre dig i i fremtiden at fungere med det du kan, eller vil jeg forhindre – hvis du smutter fra projektet – at du napper kunderne? – I hvert fald det sidste.. Tjek videoen om konkurrenceklausuler nedenfor. Samme overvejelser.

Derfor bør I prioritere omkostningen:

Ja, det koster penge at lave en ordentlig aftale, men der er vel heller ingen, der sparer fundamentet til huset væk i et husbyggeri? Så indregn omkostningerne til en ejeraftale i forbindelse med en fælles opstart af for eksempel et anpartsselskab eller et iværksætterselskab, eller i forbindelse med, at du knytter flere ejere til det driftsselskab, du har drevet hidtil. I mere end 20 år har jeg beskæftiget mig med dette emne; og jeg aner ikke, hvor mange ejeraftaler, jeg har udformet eller medvirket til at formulere, men det er +500

Mit bedste råd er derfor:

Lad være med at tro, at det er så enkelt, at I kan købe en udgave af en ejeraftale på nettet til 400 kr. eller endnu værre downloade et eksempel på en ejeraftale fra diverse sites, hvorefter I selv kan rette ejeraftalen til. Det er ikke så enkelt. Om I så køber tjenesteydelsen fra mig eller andre, er jo for så vidt ligegyldigt, bare I sørger for at vælge rådgivere, der kan hjælpe jer ordentligt med jeres ejeraftale. I den forbindelse skal I vide på forhånd, at det er kompliceret at skrive og udforme en ejeraftale for ejerne af et selskab. Det er vigtigt at ejeraftalen tager konkret højde for netop jeres problemstillinger i driftsselskabet på kryds og tværs. Det, der tæller betragteligt i denne anledning, er simpelthen erfaringen hos forfatteren af ejeraftalen.

advokathjælp

Til sagen:

Hvilke overvejelser / emner kunne / bør indgå i ejeraftalen?

Når du ser videoen ovenfor, hører du, at jeg i videoen koger overvejelserne ned til 3 emner: Magt, Økonomi og Exit.

Det er jeg nød til i videoen, fordi ellers orker du ikke se det hele.

I denne artikel går jeg derimod lidt bredere til værks. Artiklen er oprindeligt skrevet før videoen, men er redigeret her i april 2017. Udfor emnerne nedenfor angiver jeg, om emnet vedrører Magt, Økonomi og Exit. Hvor der ikke er angivet noget, kan du sige, at emnet er supplerende i forhold til disse hovedkategorier. Emnet kan imidlertid fortsat være vigtigt at drøfte i bred forstand.

Holder du dig opdateret? – tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

MAGT:
Hvem er eller skal være parter i Ejeraftalen?

Det er klart nok, at parterne i ejeraftalen jo (mindst) bør være anpartshaverne i anpartsselskabet eller iværksætterselskabet. Det er oplagt, så hvorfor dvæle ved det?

Anpartshaverne er ofte enten personer eller selskaber, for eksempel holdingselskaber, eller en kombination heraf. Selskabet kan være ejet af en enkelt fysisk person, der ejer et holdingselskab, og for eksempel af anden fysisk person, der netop ikke ejer et holdingselskab.

Ole uden holding

I et sådan eksempel er anpartshaverne i selskabet derfor Jens’ holdingselskab og den anden fysiske person, her Ole.

Det skaber den krølle, at “Jens” jo så ikke nødvendigvis er part i selve ejeraftalen. Dette forhold bør og kan håndteres. Hvor forholdet ikke er håndteret – dvs. hvor Den Ultimative Ejer (“Jens”) ikke er part i ejeraftalen – betyder det, at vedkommende jo måske så ikke er adressat for forpligtelser (eller rettigheder) i ejeraftalen. Det er en meget stor fejl at glemme en sådan detalje.

Ejeraftale uden Jens

EKSEMPEL:

Den Ultimative Ejer (Jens) er ikke part i ejeraftalen:

Ejeraftalen indeholder en konkurrenceklausul, hvorefter Parterne ikke må drive eller have interesser i andre foretagender, der konkurrerer med Parternes fælles virksomhed. (Dette er meget almindeligt – i hvert fald medens man er sammen om virksomheden – om man så vil udstrække begrænsningen til efter samarbejdet er ophørt, er en helt anden sag.)

Må Den Ultimative Ejer (Jens) investere (måske lidt hemmeligt) i konkurrerende foretagener? Måske ja. Det siger sig selv, at det kan være uholdbart og risikabelt at han (måske) har den frihed. Det kan være helt utilsigtet på grund af sjusk i forbindelse med oprettelsen af aftalen, men det kan også være tilsigtet. (Hvis det er tilsigtet eller planlagt, så er det jo i øvrigt et moment man bør inddrage i vurderingen af det kommende samarbejde. Hvordan kan det f.x. være, at din kommende parterne “tilsigter” dette.)

Flere overvejelser om parter i ejeraftalen. Tjek denne korte video, der er skudt i april 2017.

Herudover skal man selvfølgelig sikre, at Ejeraftalen regulerer, at Parterne i aftalen udøver deres rettigheder og forpligtelser efter Ejeraftalen, i overensstemmelse med Ejeraftalen.

Man skal sikre at Ejeraftalen kan finde anvendelse også gennem holdingselskaber og i eventuelt nye datterselskaber eller via en større koncern. Man skal sikre i videst muligt omfang, at Parternes indflydelse og stemmerettigheder i de relevante selskaber udøves på en sådan måde, at der ikke træffes nogen bestyrelses-, direktions- eller generalforsamlingsbeslutninger i de omfattede selskaber, som strider mod Ejeraftalen.

Muligvis skal man sikre, at træffes der så beslutninger, hvorom der burde være enighed, så har man en ret til – hvis det er muligt – at få omgjort sådanne beslutninger. Forestil dig, 3 personer, der er enige om at være enige, men 2 træffer så alligevel en beslutning hen over hovedet på den 3. person. En ting er at få ret i, at dette var i strid med ejeraftalen, men måske var det bedre, at kunne få ret til at kræve at beslutningen blev gjort om. Med andre ord handler det ikke kun om ord i aftalen, det handler også om, at gøre aftalen “anvendelig”.

 

MAGT:
Reguler formålet i vores ejeraftale. – Hvad er det, vi skal i vores fælles iværksætterselskab, anpartsselskab eller aktieselskab – skal det med i Ejeraftalen?

Hvad er vores fælles mål

Det kan være ret fornuftigt, at I fra starten af et samarbejde får fastlagt nogenlunde præcist, hvad jeres fælles selskab skal beskæftige sig med, og hvordan. Dette bør derfor indgå i jeres ejeraftale.

Selskabet har selvfølgelig i forvejen et “overordnet” selskabsretligt formål i vedtægterne. Dette kan imidlertid være ganske bredt. F.x. “softwareudvikling og salg af software”. Hvis det mere præcise formål med jeres samarbejde via driftsselskabet imidlertid er mere snævert, så er det jo oplagt at afgrænse dette mere præcise formål i ejeraftalen.

Denne definition fastlægger jo også, hvad I netop ikke skal lave. Ikke for at sætte begrænsninger for en naturlig udvikling, men det er altid godt at kunne holde hinanden lidt fast på, hvad baggrunden for indledningen af et samarbejde i realiteten var/er.

Hvis selskabet for eksempel er et decideret projektselskab, så sørg da for hulen for at få dette defineret. Er det eller er det ikke et livstidssamarbejde vi skal lave. Etc.

Hvis I har udformet en decideret forretningsplan for selskabet, kan det være meget fornuftigt, at vedhæfte den som et bilag til ejeraftalen, og dermed inkluderet ind i vores aftalegrundlag. Derved kan I senere i livet – ved konflikt eller uenighed – søge tilbage til bilaget og  i ejeraftalen dokumentere formål m.v. Særligt for den part, der for eksempel ejer mindre end 50%, kan det være ret afgørende senere i ejeraftalen, at kunne dokumentere, hvad formålet med selskabet var, og hvad det ikke var. På samme måde er det altid klogt at dvæle ved at få fastlagt Parternes forudsætninger for samarbejdet via Selskabet, herunder vision, mission, strategi og driftsbudget.

Få lidt videobetragtninger om forretningsplan og hvorfor. Videoen er skudt i april 2017.

HVORFOR? Hvis man ikke har tilstrækkelig magt i anpartsselskabet – man har f.x. kun 40% af stemmerne – men man har bidraget med finansiering, så kan man stå i en situation, hvor ens medpartner kan “dreje” selskabet i en retning, man ikke mener var det oprindelige formål. I yderste konsekvens kan man så føre en retssag om spørgsmålet.

Et moment til støtte for ens argumentation om oprindelige forudsætninger for samarbejdet – også selvom der ikke er en retssag, men måske kun en drøftelse – kan derfor selvfølgelig være den oprindelige beskrivelse parterne selv i fællesskab har udarbejdet, da man startede det fælles projekt via driftsselskabet. Derfor er det godt at indlæse den i en ejeraftale, så den ikke bare fremgår af sporadiske e-mails eller lignende.

En sådan beskrivelse skal naturligvis ikke være statisk. Derfor gør man den ofte til et bilag til ejeraftalen, og hen af vejen i selskabets liv og udvikling, kan man så justere fortløbende “formålet” med selskabet, i det man gennem referater fra ledelsesmøder sørger for at dokumentere dette, eller man via selvstændige aftalejusteringer modererer planen.

Samtidig fastlægger man også ofte nogle programerklæringer om, at den fremtidige udvikling og drift af Selskabet skal ske på grundlag af et tæt samarbejde mellem Parterne, og at beslutninger på generalforsamlingen så vidt muligt skal træffes i enighed og i Parternes fælles interesse.

Alle disse beskrivelser er med til at sikre, at Selskabet bevæger sig i den rigtige retning – og man har forventningsafstemt et samarbejde, og undgår derved tab som følge af, at man ikke gjorde dette forarbejde.

Måske virker alt dette noget løst på dig. Men man skal ikke kimse af, hvor værdifuldt det er at forberede et projekt ordentligt. Husk, når du driver virksomhed med andre, så får du faktisk et økonomisk fællesskab med disse personer, der måske er mere indgribende i din økonomi ned et ægteskab. Måske er du på vej ind i det mest værdifulde sameje du opnår i livet, og et ægteskab, der har man kun et sameje, hvis man selv vælger det. Ellers har man ikke.

 

MAGT:
Ledelse – eller hvordan udøves magten i anpartsselskabet eller iværksætterselskabet?
– skal det med i vores Ejeraftale? 

– Ja. 

Øverst: Generalforsamling:

Ordinære bestemmelser om generalforsamlingen kan være fornuftige i ens ejeraftale, men kan også være overflødige, da de allerede står beskrevet i detalje Selskabsloven.

Specielle bestemmelser, der fraviger Selskabslovens udgangspunkt, i det omfang dette kan aftales, kan dog være relevante i ejeraftalen. Relevansen afhænger af en konkret vurdering af, hvordan anpartsselskabet er ejet. Er der tale om et anpartsselskab eller et iværksætterselskab ejet med halvdelen til hver eller er ejerskabet fordelt på anden vis, 60% / 40% – hvad ved jeg.

Indflydelse

EKSEMPEL:
Jeg, der ejer 60%, er ikke (nødvendigvis) interesseret i bestemmelser i ejeraftalen, der fastlægger, at der skal være enighed om alt muligt. Hvorfor? Fordi uden sådanne bestemmelser i ejeraftalen, så bevarer jeg magten i selskabet, hvor der – i udgangspunktet – kun skal tælles til 51% for at få stemt forslag igennem.

Jeg, der ejer 40%, ønsker per definition at sikre mig mod at majoriteten bestemmer det hele. Derfor ønsker jeg (i udgangspunktet) bestemmelser i ejeraftalen, der opstiller krav om enighed.

Er vi 3 eller flere ejere, skal man tænke i alliancer. Kan 2 ejere for eksempel “rotte sig sammen” og tælles til 51%? Overvej dette perspektiv. Forholdet kan illustreres således, selv om der er 4 og ikke 3 i tegningen:

flertalsbeslutning

Og overveje magtmantraet: man skal således sikre i videst muligt omfang, at Parternes indflydelse og stemmerettigheder i Selskabet udøves på en sådan måde, at der ikke træffes nogen bestyrelses-, direktions- eller generalforsamlingsbeslutninger i Selskabet som strider mod Ejeraftalen, principperne i Ejeraftalen eller Parternes rettigheder eller forpligtelser i henhold til Ejeraftalen.

 

I midten: Skal der være en bestyrelse:

I et anpartsselskab (eller det kommende iværksætterselskab) ejet med for eksempel halvdelen til hver, fastlægger vi normalt blot en ledelse bestående af en eller to direktører.

Flere og flere indser dog pointen ved at etablere en bestyrelse (eller et advisory board) som kan give indspark til driften. Bestyrelsen fastlægger traditionelt de store driftsorienterede linjer, og holder øje med om direktionen – den daglige ledelse – er på rette spor. Traditionelt defineres bestyrelsens rolle som: at varetager den overordnede og strategiske ledelse af selskabet.

Herudover fastlægger Selskabslovens jo bestyrelsens opgaver til følgende:  I kapitalselskaber, der har en bestyrelse, skal denne ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed påse, at

  1. bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende,
  2. der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller,
  3. bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold,
  4. direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer og
  5. kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Bestyrelsen – hvis den findes – indstiller til generalforsamlingen, hvordan man anbefaler, der skal forholdes med selskabets overskud. Bestyrelsen kan være en betragtelig magtposition. Husk ved valg af bestyrelse, at der skal udformes en såkaldt forretningsorden.

Hvis man overvejer en bestyrelse, og hvis ejerforholdet adskiller sig fra 50% 50%, kan det være ganske væsentligt at få aftalt en ret i ejeraftalen til at udpege bestyrelsesmedlemmer, herunder spilleregler for deres valg. Tjek videoen nedenfor om “adgang til ledelsen”. Videoen er skudt i april 2017.

Det kan samtidig være af betydning at få fastlagt, for eksempel hvilke kompetencer bestyrelsen har i selskabet, herunder hvorvidt for eksempel bestyrelsesformands stemme er udslagsgivende. Alt dette er relevant indhold i vores ejeraftale. Visse bestemmelser skal dog af gyldighedsårsager indlæses også i vedtægterne i selskabet. Det er ikke nok, at de står i ejeraftalen.

advisory bestyrelse direktion

 

Når vi nu taler om magt i bestyrelsen, er det også væsentligt at have for øje, at hvert bestyrelsesmedlem har 1 stemme. Ejer jeg 80% og 2 andre ejer hver 10%, og udpeger vi alle 3 medlemmer, så har jeg kun 1 stemme i bestyrelsen, og de 2 x 10% bestemmer faktisk. Absurd eksempel ja, men så forstår du problemstillingen.

 

 

Nederst: Direktionen?

I et anpartsselskab ejet med halvdelen til hver, fastlægger vi normalt blot en ledelse bestående af en eller to direktører.

Vi sørger for – hvis I ønsker det – at vedhæfte en direktørkontrakt med ejeraftalen, således, at der ikke er tvivl om ansættelsesvilkårene. (Husk det skal jo normalt være sådan, at de vilkår pågældende direktør / ansatte partnere har, kun skal kunne ændres, hvis alle ejeraftalens parter er enige heri. Det går selvsagt ikke, at direktøren selv kan regulere sin løn, hvorved min andel af selskabets overskud (efter løn) påvirkes heraf.)

Direktionen i et anpartsselskab eller et iværksætterselskab udøver den daglige magt i selskabet.

I kapitalselskaber, der ledes med en bestyrelse, varetager direktionen den daglige ledelse af kapitalselskabet. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter kapitalselskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition. I kapitalselskaber der ikke har en bestyrelse, skal direktionen varetage såvel den overordnede og strategiske ledelse som den daglige ledelse. Direktionen skal desuden sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed.

Det betyder, at er jeg deltager i et anpartsselskab eller et iværksætterselskab, men ikke direktør i samme, så har den anden deltager, der er direktør, “mere” magt end mig. Han har eneindblik i banken, han drøfter alt med revisor etc. Det kan være temmelig afgørende i en konflikt situation. Det bør derfor drøftes og overvejes, hvem der skal besætte pladser i direktionen. Alternativt må ejeraftalen fastlægge vilkår for indblik og rettigheder i denne anledning.

På den anden side forholder det sig også således, at er jeg ikke direktør, og er det kun ham, så bærer han et større ansvar end mig: Det følger af selskabsloven, at direktionen skal sikre, at kapitalselskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Direktionen skal herudover sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Direktionen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Tjek denne video, der er skudt i april 2017, om adgangen til ledelsen i selskabet.

MAGT:
Hvordan skal vi træffe beslutninger i vores selskab?

Det giver selvfølgelig sig selv i et anpartsselskab eller et iværksætterselskab, der er ejet med halvdelen til hver part. Her skal man være enige om alting. Man kan selvfølgelig aftale, at det går på omgang at have såkaldt casting vote (afgørende stemme), men man bør vel mere handle på, at er der ikke enighed, så må man enten forlade skuden eller komme til enighed. Der er en række forskellige metoder til at regulere dette. Sådanne skal overvejes og drøftes mellem jer.

I et anpartsselskab eller et iværksætterselskab, der netop ikke er ejet med halvdelen til hver, er situationen en helt anden. Her kan man – set fra minoritetens side – være meget interesseret i en lang konkretiseret liste med emner, hvorom anpartshaverne skal være enige førend en beslutning på listen kan træffes. For den anpartshaver, der sidder på majoriteten forholder det sig sjovt nok modsat.

EKSEMPLER: (Håndtering af…)

  • Forslag om ændring af Selskabets vedtægter: Det kan være man ønsker at ændre formålet, regnskabsår, eller indføre andre vilkår i vedtægterne.
  • Udnyttelse af eksisterende kapitalbemyndigelser,
  • kapitalforhøjelse – tænk på konsekvensen for dine 10% af den samlede kapital, hvis jeg foreslår og vedtager en kapitalforhøjelse, måske endda i en situation, hvor du ikke har de store midler, hvorefter du ikke kan deltage, hvorefter du udvandes procentuelt.
  • beslutning om fusion,
  • spaltning,
  • omdannelse eller
  • likvidation,
  • forslag om eller godkendelse af udbytteudlodninger,
  • væsentlige ændringer af Selskabets idégrundlag el­ler strategi,
  • væsentlige indskrænkninger i eller udvidelser af Selskabets  aktiviteter i øvrigt, herunder
  • etablering af nye eller opgivelse af eksisterende markeder eller forretningsområder,
  • anvendelse af ansatte eller konsulenter
  • etc.
  • etc.

Vi genindlæser lige billedet fra tidligere:

flertalsbeslutning

Se mere om beslutninger & magt her:

 

Hvad med revisor eller revision?

Der kan være argumenter for at tage stilling til fra start i en ejeraftale, hvilken revisor, om nogen, der skal tilknyttes selskabet. Aftaler man en konkret revisor, kan denne jo kun udskiftes, når man bliver enige om det ved en ny aftale. Medmindre vedkommende selv udtræder af selskabet.

Hvorfor? Fordi man måske fastlægger at “selskabets” revisor er den, der skal medvirke til at vurdere selskabets værdi, hvis man går fra hinanden. Til en start er det oftest at foretrække, at parterne anvender en rådgiver de måske gennem en årrække har haft tilknytning og tillid til.

Husk i øvrigt, at du ofte i mindre selskaber kan fravælge revision, også i mindre holdingselskaber.

MAGT:
Hvad med regnskabspraksis?

Senere ændret regnskabspraksis kan få indflydelse på beregning af overskud i anpartsselskabet, værdien af anparterne, ligesom det kan få indflydelse på spørgsmål om kapitaltabsforanstaltninger.

Særligt emnet kursberegning i relation til beregning af handelsværdi i et anpartsselskab eller et iværksætterselskab, kan påvirkes af valgt regnskabspraksis. Afhængig af magtforholdet i et anpartsselskab eller et iværksætterselskab kan det være fornuftigt at få vendt emnet i en drøftelse så man får vurderet om det er relevant i vores ejeraftale.

—oOo—

ØKONOMI:
Hvad med overskuddet?
Hvordan skal det håndteres?

Man deltager oftest i et anpartsselskab eller et iværksætterselskab med henblik på at skabe et overskud (!) og derfor er det ret afgørende, at man får fastlagt regler i ejeraftalen for, hvordan overskuddet skal håndteres. Skal selskabet spare op, eller skal alt overskud ud af selskabet?

Anpartshaverne kan have forskellige interesser. Når iværksætterselskabet som selskabsform kommer på plads, siger det sig selv, at det bliver relevant at få fastlagt i ejeraftalen, hvornår selskabet skal “omdanne” sig til regulært anpartsselskab. I indledningen beskrev jeg eksemplet med en part, der ejede anpartsselskabet eller iværksætterselskabet med et holdingselskab, og en anden part, der “bare” var fysisk person.

Husk holdingselskabet kan jo modtage udbytter fra anpartsselskabet (Men ikke fra iværksætterselskabet, der jo slet ikke kan udlodde udbytte, før det har sparet op til DKK 50.000) skattefrit.

Husk den fysiske ejer skal betale udbytteskat (Modtages op til DKK 51.700 (2017) betales 27% – alt herover: 42%). Sidstnævnte kunne derfor have en interesse i at bevare sin opsparing (ud over de ca. 51.700 kr.) inde i selskabet, medens holdingselskabet hellere ser overskudsandelen udbetalt til holdingselskabet, hvor det ligger trygt og godt.

Dette “misforhold” mellem de to parter bør drøftes og håndteres i en operationel bestemmelse i ejeraftalen.

EKSEMPEL:

Den part, der ejer mindre end 51% kan være interesseret i bestemmelser i ejeraftalen, der sikrer, at en overskudandel kan udbetales, uden at det kræver den anden parts “vilje” til at stemme for.

Hvorfor?

Fordi minoritetsejeren jo så er i den andens “vold”. Den anden part kan “fryse ham ud” økonomisk.

Eksempel: Vi aftaler lav løn i en opstart. Det fastlægges på kontrakt. F.x. kr. 10.000. Selskabet giver så senere overskud. Den anden part har konkret ikke behov for så mange midler fra selskabet. Han er måske rigere end mig. Jeg sidder nu med et job til kr. 10.000, hvor jeg konkler, men jeg kan ikke “stemme mit overskud hjem”, og opsiger jeg i øvrigt mit arbejde, har det måske endda den konsekvens, at den anden part kan købe mig ud – billigt. Øh, super scenarie. Det skal nok håndteres i ejeraftalen. Begrebet kaldes økonomisk udsultning.

På den anden side kan man jo heller ikke fastlægge bestemmelser i ejeraftalen, der bare giver blankocheck til at tømme selskabet, hvorved enhver form for naturlig udvikling i selskabet påvirkes negativt. Det er modpolen. Det skal også håndteres i ejeraftalen.

Bemærk i udgangspunktet deles overskud i et selskab forholdsmæssigt og i overensstemmelse med de procentandele, hvormed man ejer selskabet. I visse særlige tilfælde kan man dog aftale en generel gældende skævdeling ved såkaldt målrettede aktier. Målrettede aktier kan dog ikke aftales direkte i ejeraftalen, men forudsætter vedtægtsændringer og vedtægtsbestemmelser i selskabet.

Ofte drøfter vi en prioritetsregel vedrørende overskuddet. Ofte arbejder vi i en startup med lav løn. Denne lave løn modtager vi fordi vi har en klar forventning om senere at modtage yderligere i løn. Måske arbejder vi med en “opsparingsmodel” forstået på den måde, at alle ved selskabet ikke kan honorere løn nu, hvorfor vi forventer at modtage lønnen senere – når selskabet har tjent penge til at kunne honorere denne løn. Hvis nu vores indsats er forskellig – du arbejder måske 20 timer ugentligt, jeg 12 timer ugentligt. Så tilsiger al rimelighed da, at du skal have mere end mig, at det udkomme, der kommer. Men ejer vi 50% 50%, så får du kun 50% af resultatet, medmindre andet aftales. Og dette andet skal så aftales. Der skal hensættes til løn etc.

Dermed kommer prioriteringsreglen ind i billedet: Resultatet skal fordeles i rette rækkefølge: måske først løn, herefter tilbagebetaling af indlån til selskabet (mellemregninger), herefter udbytte af en vis størrelse. Etc. Dette skal drøftes og overvejes.

(Hvis du hopper til “advokatydelsen: Ejeraftale” kan du nederst bestille ejeraftale, og dér kan du konstatere, at du skal igennem en række spørgsmål, for at briefe os. Det er faktisk en meget god øvelse for diskussionen, at gå igennem spørgeskemaet, og derfra har jeg hentet og indsat denne video om udbytteovervejelser… Det er derfor jeg snakker om spørgsmål, da den jo egentlig hører til på spørgeskemaet.. Men nu er den med her, og videoen er skudt i april 2017:)

 

ØKONOMI/MAGT:
Hvad med anpartshavernes aftaler med Selskabet?

Vilkår skal jo aftales konkret, men det kan være meget anbefalelsesværdigt at få drøftet et princip om, at skal der senere indgås aftaler mellem enkelte anpartshavere om det fællesejede anpartsselskab eller iværksætterselskab, så skal aftalerne svare til aftaler man udformer med selvstændige uafhængige tredjemænd. Almindelige markedsvilkår bør med andre ord overvejes at være udgangspunktet. Hvorfor? – og hvilke aftaler, tænker jeg på?

EKSEMPEL:

  • ansættelsesaftaler – er alle lige meget værd? Hvis ikke, hvorledes sikrer jeg mig så at de andre bliver enige med mig i, at jeg senere er “mere” værd?
  • låneaftaler – hvis jeg er rigere end dig, og du forudsætter, at jeg låner penge til selskabet, så er du med på at selskabet skal betale?
  • den ene anpartshavers ægtefælle har et reklamebureau – det mener alle vi andre lige, at vi skal bruge – billigt.
  • jeg er med i selskabet, og da jeg er advokat, så mener alle (andre end mig), at jeg da liiige kan levere alle advokatydelser – billigt eller endnu bedre – gratis
  • etc.

Eksemplerne er måske nok sat på spidsen, men igen er de med til at få jeres forventninger afstemt. På forhånd vel og mærke.

ØKONOMI/MAGT:
Hvad med ejernes arbejdsindsats for Selskabet?

Ansatte ultimative ejere

Meget væsentligt at drøfte, og kan være ret komplekst.

Se denne video til inspiration. Videoen er skudt i april 2017.

Ofte er situationen jo den, at et samarbejdsprojekt opstarter uden den større finansiering, bortset fra måske finansiering til de mest fornødne omkostninger. Ofte ses, at projektets succes afhænger af “De ultimative Ejeres” indsats i projektet. Uden løn vel og mærke. Lønnen skal jo skabes af projektet. Hvis forretningsplanen er for rosenrød tillige med budgettet, så går der måske (markant) længere tid, før nødvendig omsætning indtræffer, og samtidig daler motivationen måske hos deltagerne i forskellig grad.

EKSEMPLER

  • Må Jens arbejde “ved siden af” for at få smør på brødet
  • Hvordan sikres det at Jens leverer, hvad han skal
  • Hvis nu vi aftaler “fuld tid”, hvad er så fuld tid.
  • Hvad nu, hvis min opfattelser er 50 timer, og din er 20 timer?
  • Hvad nu hvis Jens smutter fra projektet og holder op med at arbejde?
  • Etc.

Min anbefaling er ofte, at Parterne i aftalen indgående skal arbejde med dette emne. I jo højere grad man kan objektivere, hvornår man for eksempel er forpligtet til at gå “all in” i projektet jo bedre. Ofte ses jo at folk arbejde “ved siden af” for at finansiere tilværelsen, og så skrider alle tidsplaner i projektet, netop fordi de fleste ikke orker at “arbejde fuld tid” begge steder.

På den anden side må det selvfølgelig respekteres, at selskabet kan være et projektselskab, og at deltagerne alle er modne mennesker, der nok kan forudse dette og hint.

Samtidig bør det selvfølgelig vurderes, hvordan man skal forholde sig med det situation, at en partner ophører med at være aktiv. Aktivitet er oftest en bestemmende forudsætning for et medejerskab, og ophør heraf, brister denne forudsætning. “Hvis du ikke laver noget i projektet, hvorfor skal jeg så aflevere 50% til dig” – tanken & deraf afledt irritation. Eller endnu værre: en deltager opsiger sit ansættelsesforhold med selskabet – hvad så?

 

Opsigelse

Skal han straffes økonomisk fordi han forlader i utide (altså en art låseperiode) eller, skal han vitterlig have market value – handelsværdi “halvejs i projektets gennemførelse. Nogen siger ja, nogen siger nej, nogen fastlægger, at man skal “betale for at komme ud”. Skal der være en overgangsperiode med en slags vestingaftale eller omvendt vestingaftale, skal vi arbejde med principper som good leaver eller bad leaver. Under alle omstændigheder: det skal overvejes og drøftes.

 

ØKONOMI:
Hvad med yderligere finansiering?

Det er som regel udgangspunktet, at parterne har den generelle opfattelse, at deres fælles anpartsselskab eller iværksætterselskab skal kunne leve af egne midler. Eller i hvert fald af de midler som parterne har tilført projektet. Men: Derfor opstår der dog alligevel ofte behov for yderligere likviditet i anpartsselskabet eller iværksætterselskabet, hvis der skal gennemføres større investeringer, eller hvis særlige projekter skal igangsættes, eller hvis indtjeningen halter i forhold til omkostningerne til udviklingen af driften.

I den forbindelse kan det være klogt på forhånd i en ejeraftale at have håndteret eller drøftet – og måske ligefrem fastlagt – hvordan sådan yderligere likviditet foretrækkes fremskaffet. Det er i øvrigt nemt nok at aftale, at det skal ske via banklån, men hvad nu, når banken så stiller krav om kaution? Eller endnu værre: banken siger nej?

Som deltager i et fællesejet anpartsselskab eller iværksætterselskab skal man endvidere vurdere, hvad der rent praktisk sker, hvis anpartsselskabet eller iværksætterselskabet kommer i bekneb med likviditet eller taber kapitalen. I sidstnævnte tilfælde er det selskabets ledelse – og det vil jo ofte sige de to fysiske ejere – der er forpligtet til at træffe afgørelse i anpartsselskabet eller iværksætterselskabet om, hvorledes man har tænkt sig at retablere kapitalen.

Her laves et eksempel med 50 / 50 ejet selskab: Jens og Ole ejer selskabet som beskrevet, og nu er der brug for mere kapital.

Simpel 50 50

Indskuddet af kapital kan gennemføres på flere måder: for eksempel ved en såkaldt kapitalforhøjelse  eller ved et simpelt indlån til selskabet.

Men hvad nu hvis parterne i eksemplet ikke har samme formåen, for eksempel fordi jeg ikke har midler til at deltage.

I situationen, hvor selskabet ikke er ejet 50 / 50 kan jeg som minoritet komme ud for, at jeg – der måske ikke har midler til at deltage i en kapitalforhøjelse – derfor kan ende med at blive “udvandet procentuelt”. Hvis jeg ikke deltager i en kapitalforhøjelse, betyder det jo at den anden part udvider sin andel af anparter i anpartsselskabet eller iværksætterselskabet, hvorefter den procentdel jeg havde før, naturligvis bliver lavere.

Basal illustration af “udvanding” ser således ud:

Udvanding af ole fra halvdel til en tredjedelJeg ender måske med at eje en langt mindre procentdel end jeg gjorde før kapitalforhøjelsen, alene fordi jeg ikke deltog i udvidelsen af anpartsselskabets eller iværksætterselskabets anpartskapital. Omvendt kan jeg som anpartshaver i selskabet have en stor interesse i, at det i ejeraftalen er fastlagt, at skulle det blive nødvendigt med en kapitalforhøjelse, ja men så kan den anden anpartshaver – der måske ikke vil, har lyst, eller penge til at deltage i kapitalforhøjelsen – ikke forhindre denne.

En anden overvejelser er også, om vi er ‘lige børn, for lige børn leger bedst’. Politisk ukorrekt statement, men sidder jeg med en partner, der ikke har samme økonomiske formåen som jeg, kan han jo forhindre kapitalindskuddet og dermed den nødvendige udvikling af driftsselskabet, hvis han ikke vil tillade indskuddet. Endvidere er det måske heller ikke rimeligt, at han skal være med på en fribillet, hvis baggrunden er, at han ikke “lyster” satse mere økonomi i selskabet, når nu jeg gerne vil, og der er behov for det. Det er en meget svær diskussion, som bl.a. også indebærer en drøftelse af, om “ham/hende, der ikke deltager” så senere kan komme med op i procentuel andel. Det kan jo være midlertidigt, at han/hun ikke har den økonomiske formåen, det behøver ikke nødvendigvis være af ulyst.

Operationelle bestemmelser indenfor dette emne i ejeraftalen kræver altså vurderinger om selskabets forudsatte drift, og vurderinger om, hvorledes det kan komme til at gå i anpartsselskabet. Indtryk fra parternes fælles gennemarbejdede forretningsplan, som vi jo, som allerede nævnt, har vedhæftet ejeraftalen, kan medvirke til at give bidrag i denne anledning.

Måske netop i iværksætterselskaber er bestemmelser herom ganske relevante. Det afhænger jo på den anden side også af en konkret vurdering af, hvorvidt iværksætterselskabet overhovedet baserer sin drift og sit formål på et kapitalindskud eller blot på “gratis” arbejdsindsats. Dette skal med andre ord drøftes grundigt afhængig af driftsform og formål med selskabet.

PS: Husk du må gerne låne ind i dit selskab, men du må ikke lade selskabet låne penge ud til anpartshaverne.

—oOo—

EXIT:
Skal der fastlægges regler, der begrænser adgangen til frit at sælge anparterne i anpartsselskabet eller iværksætterselskabet?

Meget ofte – jeg vil ligefrem sige altid – fastlægger man operationelle bestemmelser i ejeraftalen, der opstiller spilleregler for, hvordan man skal håndtere den situation, at parterne ikke vil samejet (eller samarbejdet) længere.

Afhængig af, om der er tale om et selskabejet med halvdelen til hver, eller en anden ejerfordeling, kan man ofte inddele bestemmelserne i ejeraftalen i følgende kategorier:

  • Der hvor man blot udbyder sine anparter til salg.
  • Der hvor man “tvinges” til at udbyde sine anparter til salg.
  • Der hvor man opsiger samarbejdet, fordi man ikke gider mere.
  • Der hvor man “holder op med at arbejde” på det fælles projekt.
  • Der hvor man finder en køber til selskabet til 100 mio, men den anden partner vil ikke sælge med..
  • Der hvor den anden finder en køber til vedkommendes 80% til 10 mio, men jeg står tilbage med 20% uden at blive solgt med..

EXIT:
Der, hvor man blot udbyder sine anparter til salg.

Ofte tilknytter man en ret i ejeraftalen for øvrige parter i anpartsselskabet eller iværksætterselskabet til at købe de anparter en anpartshaver udbyder til salg – uanset årsagen til, at han udbyder anparterne til salg. En sådan ret kaldes normalt en forkøbsret i ejeraftalen.

Forkøbsretten er ikke en pligt – det er en ret. Man kan udnytte den, hvis man har lyst, og man kan vælge at lade være. Manglende udnyttelse medfører, at anpartshaveren, der udbyder, herefter kan udbyde anparterne til andre.

Ofte kombineres bestemmelsen i ejeraftalen med, at han i denne forbindelse ikke må sælge til for eksempel et konkurrerende foretagende.

I forbindelse med formuleringen af sådanne forkøbsretsbestemmelser i ejeraftalen, er der en række forhold, der skal håndteres.

En af de væsentligste er naturligvis at skitsere en metode til, at man kan finde ud af, hvilken værdi anparterne i anpartsselskabet skal sælges til. Netop sådanne operationelle bestemmelser kræver en langvarig erfaring, og kan kombineres med opsigelsesbestemmelser etc. Netop her ligger kernen i ejeraftalen ofte.

Bestemmelser i ejeraftaler stopper ofte her, hvorefter der ikke i ejeraftalen er taget stilling til, hvad der skal ske, hvis vedkommende, der vil ud, ikke kan komme af med sine anparter, fordi den anden part for eksempel ikke har lyst til at købe! I min verden bør man – i forbindelse med udformningen af ejeraftalen – drøfte, hvorvidt den part, der har retten til at købe, i ejeraftalen skal udstyres med for eksempel en ret til at anvise en køber. På den måde sikrer den “tilbageværende part”, at den nye partner, der kommer ind, er en partner vedkommende tilbageværende partner ønsker at samarbejde med fremadrettet.

Man ser også ofte i “gør det selv” købte ejeraftaler, at folk har aftalt en konkurrenceklausul, der gælder i en periode måske også efter man har været anpartshaver. Men hvis nu ingen køber de anparter i selskabet en deltager har sat til salg, og deltageren ikke selv kan finde en køber (??), så er vedkommende jo fortsat medejer og anpartshaver i selskabet, og så er perioden i konkurrenceklausulen slet ikke “sat i gang”. Med andre ord er den ikke deltagende partner nu principielt omfattet “for evigt” – jeg tror det hed et stavnsbånd i tidligere tider.

EXIT:
Der hvor man “tvinges” til at udbyde sine anparter til salg.

Ofte tilknytter man i ejeraftalen en ret for øvrige parter i anpartsselskabet eller iværksætterselskabet til at købe de anparter, der tilhører en anpartshaver, hvis forskellige forud definerede omstændigheder opstår.

EKSEMPLER:

  • Det kunne være anpartshaveren afgår ved døden, hvorefter manglende spilleregler jo vil medføre, at anparterne i anpartsselskabet eller iværksætterselskabet overgår til vedkommendes arvinger, f. eks. ægtefællen Nogle selskabsdeltagere vil være irriterede over denne situation, andre ikke. Under alle omstændigheder indtænker de fleste ikke et dødsfald i forbindelse med en opstart, men der dør vel 2 – 300 alene i trafikken årligt. Det er ganske tåbeligt ikke at håndtere denne problemstilling.
  • Det kunne også være i situationer, hvor anpartshaveren opsiger sin stilling i anpartsselskabet, fordi den aktive deltagelse i selskabet er af afgørende betydning for begge anpartshavere. Det kan også være han slet ikke opsiger sin stilling, men opsiges af selskabet fordi det er berettiget i og med vedkommende ikke performer eller er “fejlcastet” til selskabet.
  • Det kunne også være hvis en part går konkurs, går i betalingsstandsning, bliver umyndig
  • Eller hvad med sygdom i en meget lang periode? En ting, er at man nok ikke skal kunne smides ud, fordi man får influenza, men hvad med alvorlig langvarig sygdom. Skal man ikke have en eller anden bagkant? Skal man i mellemtiden overveje om man – som direktør – fortsætter med at få løn. Kan forholdet forsikres. etc.

Retten er en såkaldt køberet. Køberetten er ikke en pligt. Man kan udnytte den, hvis man har lyst, og man kan vælge at lade være.

Retten kunne også være en indløsningsret i vedtægterne. Særligt ved tilknytning af nøglemedarbejdere kan sådanne bestemmelser anbefales.

Manglende udnyttelse gør, at for eksempel arvingerne kan beholde anparterne. Også her er der en række forhold, der bør håndteres i ejeraftalen. For eksempel er dette ikke nødvendigvis i arvingernes interesse, og man bør derfor drøftet dette forhold.

En af-art af samme problemstilling opstår, hvor en af parterne træder væsentligt ved siden af i samarbejdet. Uanset det måtte synes mystisk at drøfte i forbindelse med indgåelsen af et nyt samarbejde eller ved udformningen af ejeraftalen, så skal man have for øje at forhold kan ændre sig over tid. Vedkommende kan have “taget af kassen“, han kan have drevet hemmelig konkurrerende virksomhed i strid med en aftalt klausul herom i ejeraftalen, etc. etc.

Ofte aftales, at forhold, der kan kategoriseres som væsentlig misligholdelse af anpartshavernes ejeraftale og tillige ansættelsesforholdet med selskabet, medfører, at den berettigede part kan købe, den misligholdende anpartshavers anparter til en reduceret pris end for eksempel selskabets markedsværdi. Baggrunden herfor er jo den enkle, at dette forhold skal medfører, at den enkelte deltager afholder sig fra såkaldt “fikumdik”.

Bestemmelser i ejeraftaler stopper ofte med blot at fastslå, at dette så er tilfældet. Men tænker ejeraftalen over det forhold, at en konflikt herom kan tage flere år. Hvad med værdien af selskabet i den periode. Se figuren:

Værdi hvornår fastlægges den

Der er jo stor forskel på problemstillingen, om selskabets værdi stiger (grøn) eller falder (rød) i værdi i den periode, hvor tvister om du var i væsentlig misligholdelse.

EXIT:
Der, hvor en part opsiger samarbejdet, fordi vedkommende ikke gider mere.

Som nævnt ovenfor, kan det nøje overvejes, at indlæse en operationel bestemmelse om, at anpartshaverne kan opsige samarbejdet i selskabet eller opsige deres job i selskabet.

Konsekvensen heraf kunne være, at man dermed tilbyder den anden deltager eller de andre deltagere, at de kan købe den opsigende anpartshavers anparter i selskabet. Også her er der en række forhold, der skal håndteres i ejeraftalen. For eksempel kunne man overveje, hvilken pris den tilbageværende skal betale for de anparter han nu bliver “påduttet”. Måske havde han slet ikke en forventning om, at den anden part opsagde sin stilling. Forholdet kan være enormt forstyrrende midt i et projektforløb; bare fordi den anden part smider håndklædet i ringen. Måske skal det gå ud over prisen, hvis hændelsen indtræffer indenfor en årrække efter etableringen af virksomheden, hvorimod det måske ikke skal være tilfældet senere i virksomhedens liv.

På den anden side skal man måske også overveje, om ejeraftalen bliver for besnærende, hvis den ‘for evigt’ fastlægger en arbejdsforpligtelse for selskabet. Jeg ser mange aftaler, hvor mange også aftaler, at deltagerne efter en årrække optjener ‘ret’ til at beholde større og større andele af selskabet uanset de måtte holde op med at arbejde. Men det er klart, det skal virkelig gennemtænkes.

Henset til Selskabslovens nye regler for indløsning, der tillige gælder for anpartsselskaber og de kommende iværksætterselskaber, kan ovenstående muligvis med fordele kombineres med indløsningsbestemmelser i selskabets vedtægter, hvorved en række fordele opstår. Forholdet bør drøftes.

EXIT:
Medsalgspligt og medsalgsret.

I selskaber med stort værdistigningspotentiale kan det for eksempel være relevant  i ejeraftalen at håndtere den situation, at der kommer en tredjemand og vil købe 100% af selskabet. I den situation kan det være rart at have bestemmelser i ejeraftalen, der fastlægger, at alle parter i så fald er forpligtet til “at sælge med”, fordi køber vil kun købe, hvis han køber 100%. Omvendt kan det være mere end almindeligt træls at sidde tilbage efter at majoriteten har solgt, fordi man ikke “blev solgt med” og måske af økonomiske årsager ikke havde råd til at udnytte sin forkøbsret. Her ville det have været rart med en ret  i ejeraftalen til at “blive solgt med”. Sådanne bestemmelser skal drøftes i ejeraftalen.

I øvrigt – når I kommer der til – det kan være ganske relevant at få et tjek af virksomheden inden man begynder at sætte til salg – fuldstændig som var det ejerlejligheden eller villaen. Læs mere om Juridisk Statustjek.

—oOo—

Konkurrenceklausul – kundeklausul – m.v.

Hvis jeg har en ret til at købe min medpartner ud af vort i dag fælles anpartsselskab til markedsværdi, er det ikke særlig morsomt, hvis jeg ved udnyttelsen af denne ret, dermed er med til at finansiere medpartnerens opstart af en ny konkurrerende virksomhed dagen efter jeg har betalt, den høje pris. Ofte overvejes derfor at håndtere denne situation med for eksempel en konkurrenceklausul.

Mange bryder sig ikke om konkurrenceklausuler, hvorfor man kan overveje, at erstatte klausulen med en kundeklausul. En kundeklausul beskytter selskabets kunder, men tillader at partneren starter konkurrerende virksomhed. Meget ofte kombineres de to klausuler.

I forbindelse med etableringen af selskabet kan man tillige overveje, hvorvidt selskabet – via vedtægterne – skal indrømmes en ret til at tvangsindløse den aktionær, der eventuelt træder ved siden af i konkurrencemæssig henseende overfor selskabet.

Vær opmærksom på, at en konkurrenceklausul i et ansættelsesforhold kan udløse krav om godtgørelse fra funktionærer overfor selskabet. Selvom jeg er anpartshaver så er mit ansættelsesforhold stadig omfattet af funktionærlovens regler i relation til selskabet. Hvis jeg således i kontrakten har en indbygget klausul, kan dette udløse krav. Såfremt samme klausul findes i ejeraftalen, udløser dette alt andet lige ikke krav. Teoretisk – og dette kræver absolut konkret rådgivning – kan du principielt gøre funktionæren til partner, hvorefter du kan pålægge ham klausuler gratis. (Dette gælder ikke altid.)

Er der andre forhold, som et fællesejet anpartsselskab bør give anledning til?

Ja, der er en lang række øvrige forhold, som ofte også kommer i spil i forbindelse med en drøftelse.

EKSEMPLER:

  • Det kunne være spørgsmål om fortrolighed/hemmeligholdelse (Non Disclosure Agreements), alt hvad der er hemmeligt i dag, er også hemmeligt i morgen.
  • Hvad med tredjemand, der kommer ind i selskabet senere,
  • Hvad med ændringer,
  • Notering i ejerbogen etc. etc.
  • Hvad med pantsætning og stemmeoverførsel.
  • Hvad med voldgift eller de almindelige domstole ved konflikter?
  • Man kunne blive ved, men jeg stopper her.

Et af de væsentlige elementer at få drøftet er spørgsmålet om for eksempel skilsmissesæreje f.s.v.a. holdingselskaberne, eller skilsmissesæreje på anparterne i selskabet og/eller i ejerselskabet: ofte super vigtig bestemmelse, fordi et kan påvirke min opsparing i mit ejerselskab, at min partner i selskabet skal skilles (??) – han skal jo aflevere halvdelen af (handels-) værdien af vort selskab, og hvis nu han ikke via banklån kan finansiere denne “dummebøde” kan han kun rejse midlerne ved at sætte anparterne til salg – til mig. Min opsparing ender altså i hans hustrus lommer, hvilket ikke var meningen – medmindre jeg finder det superinteressant ikke at udnytte min forkøbsret, og lade ham sælge til tredjemand.

Du kan læse en separat artikel om dette emne her, men jeg indsætter også lige en video herom her:

Det væsentligste er, at du – som overvejer ejeraftalen – erkender, at ejeraftalen næppe er “gør det selv” selv om Google måske gør det fristende.

Tænk over, at ejeraftalen er afgørende i den situation, hvor uenigheden gør, at man ikke kan komme overens.

Tænk over at upræcise nuancer kan føre til ganske uhensigtsmæssige resultater.

advokathjælp

(c) advokat Jacob Tøjner, april 2017

Del artiklen

Aktiv indholdsfortegnelse

Klik for at gå til punktet

Advokat
Jacob Tøjner

Jacob er specialistadvokat og arbejder udelukkende for mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, og fungerer som sparringspartner til talrige erhvervsdrivende.

Relaterede indlæg

Ansvarsfraskrivelse
Advokat Jacob Tøjner tilbyder alene ditselskab.dk, herunder bloggen på ditselskab.dk som en service til dig og en kilde til inspiration og information. Det du finder og læser her, kan ikke erstatte konkret advokatrådgivning, og min levering af denne service til dig som læser, kan på ingen måde etablere et advokat-klientforhold mellem dig som læser og advokat Jacob Tøjner. Artiklerne her på ditselskab.dk er forsøgt gengivet så præcist som muligt, men Jacob Tøjner fraskriver sig ethvert ansvar som følge af fejl, forkerte oplysninger, mangelfulde oplysninger eller manglende opdatering af artiklerne.

Kommenter på indlægget