Mere om såkaldte PERSONSELSKABER.
(Den personlige virksomhed og interessentskabet (I/S))
Indledning:
Dette er det andet indlæg under emnet valg af virksomhedsform eller valg af selskabsform. Første artikel finder du her. Sidste og tredjedel finder du her. For at sikre dig overblikket har vi udformet et skema, der viser en oversigt over de forskellige “virksomhedsformer”, der normalt er i spil, når du skal etablere dig.
Denne artikel handler om de første 2 kolonner: Personlig virksomhed & interessentskabet.
Etablering
- Super nem etablering. Etableres direkte på virk.dk. Efter få øjeblikke, har du et cvr. nummer. Du bliver momsregistreret, og du er i gang.
- Du skal afgive en række oplysninger i forbindelse med etableringen, herunder oplyse, hvad din virksomhed går ud på, branche, er det handel, produktion, it-udvikling m.v.
- Du skal være myndig for at etablere virksomhed, er du ledig, skal du tjekke med din A-kasse, om der kan være problemer forbundet i forhold hertil, i forbindelse med en opstart.
- Særligt for interessentskaber: Interessentskabet etableres i princippet også blot ved at udfylde en blanket på virk. Der er (hvor deltagerne er fysiske personer) ingen lovkrav, i denne forbindelse, men der er dog et godt råd: Hvis man etablerer et interessentskab (I/S) etablerer man jo et økonomisk fællesskab mellem flere personer A & B. A & B bør derfor aftale en række spilleregler for dette fællesskab. Læs mere her.
Drift, regnskab og bogføring
- Bogføring: Alle virksomheder skal bogføre. Måske kan du selv, eller måske kan du lære det. I forbindelse med din bogføring skal du lave et afstemt regnskab over virksomhedens kasse. Man skal kunne følge dine indtægter og udgifter.
- Det er din bogføring, der giver dig mulighed for at udforme dit momsregnskab og din årsrapport.
- Du har ikke pligt til at lade din bogføring udføre af en revisor eller en bogholder.
- Du kan selvfølgelig have en revisor eller en bogholder tilknyttet. Flere revisionsfirmaer har bogholderifunktioner ansat. Tjek timepriser hos flere, og forsøg at få referencer i forbindelse med dit valg.
- Der skal udarbejdes et årsregnskab eller en årsrapport, men regnskabet skal ikke afleveres til Erhvervsstyrelsen.
- En årsrapport består af dels et driftsregnskab, der påviser resultatet af virksomheden samt en status opgørelse (en balance), pr. skæringsdagen, ligesom man kan følge bevægelsen i egenkapitalen.
- Årsrapporten skal du ikke sende til Skat, men du skal opbevare den i din virksomhed.
Skatteforhold
- Når du starter din virksomhed, skal du huske at overveje din forskudsopgørelse.
- Du skal jo betale skat af den indkomst, som du forventer at tjene i din virksomhed, og er dette angivet forkert i din forskudsopgørelse, så ender du med at stort skattesmæk senere, hvis du har tjent mere end forventet. [Når du starter, er der jo ikke angivet noget som helst.]
- Når du driver enkeltmandsvirksomhed eller deltager som (fysisk) interessent i et interessentskab, skal du indgive en ”udvidet selvangivelse”. Du finder meget mere info herom hos SKAT.
Skat af selvstændig virksomhed
- Der er 3 muligheder: Du kan vælge
- at lade alt blive beskattet efter de almindelige regler for personer,
- at anvende det, der kaldes virksomhedsskatteordningen eller
- anvende en såkaldt kapitalafkastordningen
Kapitalafkastordningen:
Du har her mulighed for at lade en del af din virksomheds indkomst beskatte som kapitalindkomst. Hvis du har store renteudgifter, opnår du en større skattemæssig værdi af dine rentefradrag.
Virksomhedsordningen:
- Du har her mulighed for at lave en skattemæssig opsparing i din virksomhed.
- ESSENS: Du betaler en foreløbig skat på 25% af virksomhedens resultat (2013). Når du hæver penge fra virksomheden over til dig selv, beskattes du yderligere.
- FORMÅL: Fleksibilitet. Du kan jo gemme gode resultater til senere mindre gode år i virksomheden.
- RENT PRAKTISK: Jo mere du flytter eller hæver, jo mere indkomstskat skal du betale i skat. Virksomheden får sin egen bankkonto. Herudover får du din private ”lønkonto”. Den foreløbige virksomhedsskat på 25% bliver senere fratrukket i den personlige skat, du skal betale af det, du samlet har hævet i virksomheden i et indkomstår. Du har jo allerede betalt en a konto del af skatten.
- VIGTIG DETALJE OG POINTE: Du kan fradrag underskud i din virksomhed. Driver du personlig virksomhed, og har du et lønjob ved siden af, kan underskud i virksomheden fradrages i den skat du skulle betale af lønjobbet. Dette gælder også for ægtefællen. Hvis man låner 200.000 til at etablere og drive virksomhed, og alt går galt, kan man altså fradrage tabet. Dette er en VIGTIG overvejelse, der taler FOR personlig virksomhed.
- Særligt for interessentskaber: Hver deltager i interessentskabet afgør individuelt, hvilken af de 3 muligheder, vedkommende vil anvende. Den ene kan anvende kapitalafkastordningen, den anden virksomhedsordningen. Underskud i et interessentskab kan med andre ord også trækkes fra i anden indkomst. Dette er en VIGTIG overvejelse, der taler FOR personlig virksomhed.
KRYMMEL FOR NØRDER: Det er netop den skattemæssige behandling af personselskaber, der gør, at man f.eks. investerer i ejendomme, vindmøller, solceller i personselskab. Det store aktiv, der købes, kan afskrives. Denne afskrivning skaber et stort underskud. Dette underskud kan så trækkes fra. Direktøren, der tjener flere millioner, køber derfor en andel af en solcellepark i Tyskland & vupti, han får flere hundredetusinde tilbage i skat. Sådan er det jo. Om det så er klogt er en anden overvejelse.
Hæftelse:
- I personselskaber (personlig virksomhed eller interessentskab) hæfter du personligt – dvs. din formue og privatøkonomi er på højkant.
- Fejlslagen drift af virksomhed + Hæftelse for erstatningskrav + Hæftelse for krav fra ansatte + Etc. Deltageren står på mål og bærer dette hæftelsesansvar.
- Særligt for interessentskaber: alle deltagerne hæfter personligt, solidarisk og uden begrænsning. (Som de 3 musketerer: En for alle, alle for en.) Man hæfter solidarisk med alt, hvad man ejer og kommer til at eje. Solidarisk hæftelse betyder, at hver deltager hæfter for alt som interessentskabet hæfter for. Hvis den ene ikke kan betale, og den anden kan, så er det den anden, der ender med regningen. Ham der betaler, har så et krav mod den ham, der ikke betaler. Det kaldes et regreskrav. Men det kan jo være, at dette regreskrav ikke har værdi. Ved interessentskaber skal man derfor huske sætningen ”lige (rige eller fattige) børn, leger bedst”.
- Skræmmende? Måske. Men det behøver ikke være tilfældet. Overvej en ansvarsforsikring. Overvej om ansvaret kan begrænses ved en aftale med kunderne. Det kan det normalt (Business2Business).
Anvendelse af opsparet overskud
- Hvis det går godt i enkeltmandsvirksomheden eller i interessentskabet skabes en opsparing. Der er desværre temmelig begrænsede muligheder for re-investering af sådan opsparing. Og her tænker jeg på den opsparing, som du kun har betalt en foreløbig skat af i virksomhedsordningen. Har du betalt al skat, kan du selvsagt gøre med resten som du ønsker. Den foreløbigt beskattede opsparing kan du imidlertid ikke bare investere i hvad som helst. Du kan ikke købe anparter eller aktier etc.
Ophør
- Faktisk lukning af enkeltmandsvirksomheden eller interessentskabet er principielt uproblematisk.
- Skattemæssigt kan det dog være særdeles problematisk: Der gennemføres beskatning ved ophør af aktiv drift at hele opsparingen i virksomhedsordningen på en gang.
- Essens: Lad være med at lukke uden at have talt med rådgiver.
- Vi kan hjælpe med at lukke din virksomhed
